23948sdkhjf

Bilsalg i ny fremgang

Salget af personbiler steg i april med 4,3 procent. Aalget af varebiler gik også frem mens antallet af nyregistrerede lastbiler gik en smule tilbage.
Fremgangen i april er en cementering af, hvor stærk efterspørgslen efter nye biler er i Danmark i øjeblikket. Der indregistreres normalt ikke så mange nye biler i påsken, og da påskedagene lå i april i år og marts sidste år, burde det principielt have ført til et svagere salg i april sammenlignet med sidste år.

Alligevel voksede april med mere end fire procent. Det endnu et eksempel på den historiske forandring, som bilmarkedet er inde i disse år. Det er en udvikling, som adm. direktør Bent Mikkelsen, De Danske Bilimportører, glæder sig over.

- Vi mærker rigtig meget aktivitet i markedet, siger han.

- Vi forventer, at resten af 2014 vil udvikle sig stærkt. Der er en lang række nye modeller på vej, siger Bent Mikkelsen.

Varebiler også i fremgang

Salget af nye varebiler steg i april til 2.154 nye køretøjer. Det er en fremgang på 3,1 procent i forhold til april 2013.

- Varebilssalget er næsten udelukkende til erhvervslivet. Det er normalt endnu mere påvirket af påsken end personbilerne. At vi ser en fremgang i april - om end den er beskeden - er med til at cementerer, den stærke og positive vending, vi har set varebilsmarkedet tage i 2014," siger Bent Mikkelsen.

Lastbiler let tilbage

Indregistreringen af nye lastbiler faldt i april med 4,8 procent i forhold til samme måned sidste år. Der blev indregistreret 297 nye lastbiler. Det er et fald fra 312 i april 2013.

- Et fald på knap fem procent virker umiddelbart voldsomt, men reelt er der tale om, at der er solgt 15 biler mindre end i april 2013, siger Bent Mikkelsen.

- Når vi tager påsken og almindelige forskydninger i betragtning, er det at betragte som en relativt flad og stabil udvikling. Vi forventer derfor også, at den positive udvikling vi så i marts vil vende tilbage og kendetegne de kommende måneder, slutter Bent Mikkelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063