23948sdkhjf

Fiat giver den gas

Fiat vandt prisen "Ecobest 2013" for sit modelprogram med gasdrevne biler ved den internationale Autobest Award i Warszawa i Polen.
"Simpel, miljøvenlig og omkostningseffektiv." Det var blot nogle af de ord, som naturgasbilen fik med på vejen, da den internationale Autobest Award tildelte italienske Fiat prisen "Ecobest 2013" for sit modelprogram med gasdrevne biler, der tæller en lang række modeller af både person- og varebiler. "Ecobest"-titlen tildeles hvert år de mest grønne løsninger og teknologier i bilindustrien af et panel bestående af 15 specialiserede journalister, der repræsenterer hvert deres land i Østeuropa.

Ifølge panelet er CNG - naturgas til biler - den mest enkle og omkostningseffektive løsning, der samtidig har den laveste miljøpåvirkning blandt de brændstoffer, der er til rådighed på markedet i dag. Med tildelingen af "Ecobest 2013"-prisen er man hos Fiat stolt af at være med til at sætte endnu mere fokus på den miljørigtige natur- og biogas som fremtidens brændstof.

Naturgas er fremtidens brændstof

En naturgasmotor minimerer de mest skadelige emissioner, herunder partikler, kvælstofoxider og de mest reaktive kulbrinter, der danner andre forurenende stoffer. Samtidig udleder den typisk 20 procent mindre CO end en benzinmotor. Derfor er naturgas det reneste og billigste brændstof på markedet i dag samt en potentiel kilde til vedvarende energi.

Siden 1997 har Fiat solgt omkring 600.000 gasbiler på verdensplan, og i Danmark tilbyder Fiat bl.a. flere af Fiat Professionals varebiler – f.eks. Fiat Doblò Cargo.

CNG – Compressed Natural Power

CNG – naturgas - er det hidtil reneste fossile brændstof til biler på markedet.

En bil på CNG udleder op til 23 procent mindre CO og 90 procent mindre CO, NOx og SOx sammenlignet med en dieselbil.

Tankes bilen med biogas, er den CO-neutral.

CNG er lettere end luft og fordamper hurtigt i tilfælde af utætheder.

Biler, der kører på naturgas, er tilladt overalt.

CNG anvendes allerede dagligt i millioner af køretøjer og ovne samt varmeapparater over hele verden.

En bil på naturgas er praktisk, nem og sjov at køre. Den kører præcis som en benzinbil, og når tanken er tom for gas, kan man automatisk køre videre på benzin.

Gastankene er placeret under gulvet i undervognen på bilen, så den ikke optager plads i bagage- eller lastrummet.

Fiats CNG-biler er alle udviklet og produceret på egne fabrikker. 15 års erfaring med serieproduktion af CNG-biler og millioner af kørte kilometer garanterer sikkerhed og pålidelighed.

CNG er allerede meget udbredt i vores nabolande Sverige, Holland og Tyskland. I Tyskland har man f.eks. næsten 1.000 gasfyldestationer.

I Danmark har vi i øjeblikket fem gasfyldestationer i Skive, Odense, København og Fredericia, og i løbet af 2014 forventes flere at åbne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093