23948sdkhjf

Fuso i lufthavnen

Fuso Canter kan også transportere mobile tankstationer. DRS i Kastrup har fået seks Fuso Canter opbygget som dispenser-biler, der sørger for at tanke fly i lufthavnen.
Fuso Canters fleksible chassisprogram er udviklet med henblik på alsidige transportopgaver. Således kan et Fuso chassis snildt bære stort set alle former for opbygninger med op til 7,5 ton totalvægt.

Et af de mere specielle formål, er opbygning med en såkaldt dispenser, der anvendes til tankning af fly fra underjordiske pipelines.

- Strengt taget er bilens kørsel begrænset til transport af tilkoblinger, et hydrauliksystem til operatørens kurv og et avanceret måling- og filtreringssystem, forklarer Kurt Hansen, driftsleder hos Danish Refulling System (DRS) i Kastrup Lufthavn. Firmaet råder over 12 dispensere. Seks af de nyeste er bygget på 7,5 ton Fuso-chassiser.

Ind under vingerne

At DRS foretrækker Fuso Chassiser skyldes blandt andet det lave førerhus, som gør det muligt at køre ind under vingerne og tanke visse flytyper eksempelvis Boeing 737, der bliver fremstillet med forholdsvis lavt placerede vinger.

I tilfælde hvor der ikke kan køres ind under vingen, er operatøren nødt til at holde længere væk, trække slanger fra pipelinen til dispenseren og foretage tilkobling til vingen på en stige.

Hvad angår parkeringstid ved lufthavnes "fingre", kan flytrafik godt tåle sammenligning med skibsfart ved havnekajer. I begge tilfælde handler det om at komme videre så hurtigt, som muligt.

For at opnå hurtigst mulig tankningstid, uden at gå på kompromis med et tårnhøjt sikkerhedsniveau og operatørernes arbejdsmiljø, bliver de "mobile tankstationer", konstant udsat for videreudvikling og ændringer.

I DRS’s tilfælde foretrækkes dispensere fra den belgiske specialvirksomhed Atcomex.

I Kastrup Lufthavn bliver brændstoffet presset gennem en pipeline fra Prøvestenen.

Derfra bliver brændstoffet presset videre via en speciel kobling, som danner forbindelse mellem pipelinen og dispenseren.

Efterfølgende bliver brændstoffet så presset gennem indtil flere filtre, op i flyets vinge via en anden speciel slangekobling.

3.000 liter i minuttet

Med hensyn til selve tankningstiden, kan Atcomex dispenseren klare en maksimal hastighed på 3.000 liter i minuttet med et tryk på 45 PSI. Dog er hastigheden betinget af konstruktionen i de pågældende flys vinge, og det aktuelle tryk i pipelinen.

Det findes ingen standardtid for tankning af fly. Derimod kan det konstateres, at brændstofmængderne strækker sig fra 170.000 liter til en Jumbojet og 15.000-20.000 liter til mindre flytyper.

Tankning af en Jumbojet tager cirka en times tid. Derudover optanker RDS også små fly og helikoptere.

Høj sikkerhed

Tankning af fly er naturligvis forbundet med et særligt højt sikkerhedsniveau. Operatøren kan for eksempel ikke rokke dispenseren ud af stedet, før alle tilslutninger er frakoblet og pakket korrekt sammen.

Systemet er yderligere indrettet med en såkaldt dødemandsknap, der afbryder enhver funktion i samme øjeblik operatøren slipper trykket på et særlig indrettet håndtag.

Sidst, men ikke mindst, ligger dagsprisen på et Fuso Center chassis med en komplet dispenser, i omegnen af 2 millioner kroner.

Chassiset er leveret af den autoriserede Fuso Canter forhandler. Phoenix Danmark i Brøndby.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063