23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Væltet lastvogn bliver liggende hele dagen

Det tager længere tid end først antaget at få ryddet op efter et uheld med en lastvogn på Køge Bugt motorvejen

Tusinder af bilister, der tirsdag ville til København ad Køge Bugt motorvejen, er kommet meget senere frem end forventet.

De er blevet plaget af, at en lastvogn væltede på Køge Bugt motorvejen.

- Lastbilen vil blive liggende resten af dagen, siger talsmanden for Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard.

- Først i eftermiddag eller i aften kan de store bjærgningskøretøjer komme frem, tilføjer han.

Oprydningsarbejdet besværliggøres af, at noget af det tabte gods fra lastvognen muligvis kan udgøre en fare, hvis det ikke håndteres forsigtigt.

Derfor er såvel brandvæsnet som særlige specialister i kemikalier rykket ud til uheldsstedet ved frakørsel 30, Solrød N.

Som en midlertidig løsning blev bilisterne fra syd ledt op på en rampe, hen over Cementvej og derefter ned på motorvejen igen.

Sidst på formiddagen ventes alle tre spor at være åbnet for trafik.

Lastvognen væltede natten til tirsdag, og køen af bilister ind mod hovedstaden blev flere kilometer lang.

Lastvognen kørte ind i autoværnet og væltede derefter om på siden.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|