23948sdkhjf

Vognmænd mødes med Morten Kabell

Kjøbenhavns Vognmandslaug mødes med Københavns nye trafikborgmester, Morten Kabell, til februar.
Kommunalvalget er overstået og konstitueringerne er på plads. Nu kommer hverdagen, hvor politiker, borgere og brancheorganisationer skal lære hinanden at kende.

Det gælder også Kjøbenhavns Vognmandslaug og Københavns nye borgmestre. Især bliver bekendtskabet med den nye teknik- og miljøborgmester Morten Kabell interessant. Han får ansvaret for den trafikmæssige udvikling i byen de næste fire år.

- Vi var blandt de første til at ønske Morten Kabell tillykke med valget, og vi skal mødes med ham allerede i begyndelsen af februar, fortæller oldermand Jørgen Kjeld Jensen fra Kjøbenhavns Vognmandslaug.

- Formålet er at få lært hinanden at kende og få skabt basis for et godt samarbejde.

Bilerne Bagerst

- Morten Kabell er fra Enhedslisten, og på plakaterne op til valget stod der "Bilerne Bagerst." Det er et slogan som nok kan give anledning til bekymring, mener oldermanden... og dog. Hvis vi ser på den daglige trafik i byen, er den domineret af cyklisterne, og det vil næppe ændre sig.

- Cyklen er et godt og billigt transportmiddel. Miljømæssigt er der heller ikke meget, der kan måle sig med den. Dog vil forsyningen af byen fortsat kræve lastbiler, og det er der ingen - heller ikke den nye borgmester - der er i tvivl om.

- Derfor glæder vi os meget til et konstruktivt samarbejde med borgmesteren og hans stab for at finde de transportløsninger, som giver mindst påvirkning af miljøet, færre trafikuheld og ikke mindst sikre, at byens borgere og erhvervsdrivende fortsat kan blive forsynet "just in time," slutter Jørgen Kjeld Jensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063