Der er 48 millioner kroner tilbage i puljen, hvoraf de 7 millioner kroner er reserveret til projekter med gas som drivmiddel - primært til busser og lastbiler.
For at komme i betragtning til nogle af pengene, skal man sende sin ansøgning senest den 15. august 2013.
Støtteordningen stammer fra 2009, da et stort flertal i Folketinget indgik aftalen om "En grøn transportpolitik." Der blev afsat 200 millioner kroner til forskellige forsøgsprojekter, som skulle afprøve mulighederne for at skabe mere energieffektive transportløsninger.
Siden har der været tre ansøgningsrunder, som har givet støtte til 35 projekter, hvoraf flere har været omtalt her i Transportmagasinet.
Den sidste del af pengene kan altså søges om nu.
Ved ansøgning skal der benyttes et særligt ansøgningsmateriale, som findes på Trafikstyrelsens hjemmeside -
www.trafikstyrelsen.dk.
Her findes også information om de kriterier, der stilles, for at komme i betragtning.