23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Underskud vendt til overskud

Nagel Danmark A/S (tidligere Andreas Andresen A/S) har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2012.

Af regnskabet fremgår det, at koncernens årsresultat blev et overskud på 87 millioner kroner mod et underskud på 73 millioner kroner i 2011.

Resultatet er positivt påvirket af, at virksomheden i løbet af 2012 er blevet yderligere integreret i Nagel-Group.

I forbindelse med den tættere integration og det øgede samarbejde, er der ultimo 2012 overdraget immaterielle anlægsaktiver til koncernen for ca. 149 mio. kr.

Solid kapitalstruktur

Der blev i maj 2012 tilført 75 millioner kroner som kapitalforhøjelse. Dette tiltag sikrer, at Nagel Danmark har en yderst solid kapitalstruktur til den fremtidige drift og udvikling.

Til trods for det gode resultat, er resultatet af den ordinære drift stadigvæk utilfredsstillende, men den igangsatte restrukturering af selskabet og dets aktiviteter fortsættes som planlagt.

Bedre gennemslagskraft

Gennem fuld integration med moderselskabet Nagel-Groups europæiske distributionsnetværk opnår Nagel Danmark en ny og forbedret gennemslagskraft på samtlige markeder.

Omstillingen af selskabet i retning af en permanent fremgang kommer til at tage tid. Det forsatte arbejde med optimering af virksomheden vil betyde et forbedret ordinært resultat i den kommende periode.

Der arbejdes målrettet med at tilpasse kapacitetsomkostningerne på både faste anlæg og rullende materiel til den nuværende markedssituation. Store fremskridt er allerede opnået på dette område.

Nagel-Group har hovedsæde i Versmold i Nordtyskland og overtog de resterende 20 procent af aktierne i Andreas Andresen i januar 2012.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03