Gerner Hoppe har været ansat i Still-koncernen siden den 1. januar 1980 - altså i 33 år, heraf de 16 år som adm. direktør for Still Danmark.
Gerner Hoppe begyndte som sælger for Still i Københavnsområdet, men efter nogle få år overtog han eksportansvaret for Still-koncernen i Norden. Efter mange års tjeneste på eksportarbejde overtog han ansvaret for Still Danmark som adm. direktør i 1997.
Fremover bliver det Reke Salievski fra Still Sverige AB, der får ansvaret for Still både i Danmark og Sverige. Allerede i løbet af november vil Gerner Hoppe overdrage ledelsen af Still Danmark til Salievski.
Still Sverige og Danmark samarbejder allerede meget. Der er fælles økonomifunktion og klargøring af maskiner. Fra begyndelsen af år 2014 vil ledelsesfunktionen også blive fælles.
Still Sverige har etableret et nyt hovedkvarter i Malmø, og i øjeblikket lægges den sidste hånd på implementering af SAP, således at Sverige også kobles op på koncernens direkte data netværk.