23948sdkhjf

Thermo King bliver 75 år

Jubilæumsreception hos KH OneStop, der i år har forhandlet Thermo King i 50 år.
I 1962 så Knud Hansen senior - grundlæggeren af Knud Hansen A/S - potentialet i de amerikanske Thermo King transportkølemaskiner.

Han sikrede sig forhandlingen af dem året efter - i år for præcis 50 år siden.

Da sønnen Knud Henrik Hansen fra 1977 fortsatte sin fars livsværk, voksede både virksomheden og samarbejdet med Thermo King.

Kunderne var begejstrede for at kunne transportere fødevarer og andre produkter på køl under optimale forhold. Rækkevidden for transporterne steg markant, og det blev i mere end forstand "cool" business for alle parter.

Gennem årene er tusindvis af trailere med Thermo King kølemaskiner derfor rullet ud fra det, som i dag er kendt som KH OneStop A/S - Danmarks førende One Stop serviceleverandør til primært transportbranchen samt en række andre brancher.

I firmaets tjeneste

Knud Henrik Hansen var kun 24 år, da han overtog styringen af virksomheden og i sin fars ånd udviklede den til en koncern med fokus på kundens behov og ønsker. I dag spænder KH OneStop A/S vidt og har afdelinger rundt i Danmark - og den unge mand er for længst blevet voksen.

Det er han også på papiret. For direktør og ejer Knud Henrik Hansen fyldte 60 år den 31. august.

Reception

Alle tre begivenheder fejres ved en jubilæumsreception hos KH OneStop A/S på Hermesvej 13 i Padborg i morgen onsdag den 11. september kl. 13.00 - 17.00, hvor der vil være rundvisning i hele virksomheden.

Alle er velkomne på dagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063