23948sdkhjf

Lettere af køre med modulvogntog

Vejdirektoratet gør virksomhedsordningen for modulvogntog mere smidig.
Vejdirektoratet har efter ønske fra forligskredsen bag aftalen om ’En grøn transportpolitik’ (regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) udarbejdet et oplæg til smidiggørelse af den såkaldte virksomhedsordning for modulvogntog.

Arbejdet har inddraget Kommunernes Landsforening, Rigspolitiet og vognmandsbranchen (DTL, ITD, DI-Transport og Dansk Erhverv).

Otte konkrete tiltag

Vejdirektoratet har identificeret 8 mulige tiltag, der kan smidiggøre ordningen. Det drejer sig om:

• Vejledning til kommuner

• Indledende screening af vejnettet

• Standardisering af tiltag

• Differentierede tilladelser til flere vogntyper

• Tilladelser med tidsafgrænsning

• Mulighed for differentierede hastigheder

• Lempelse af krav til overholdelse af vognbaneafgrænsning

• Lettere adgang til data om rutenet

Fem millioner kroner

Forligspartierne er enige om at gennemføre ovennævnte tiltag med henblik på at gøre det lettere for flere godsoperatører at benytte den energi- og omkostningseffektive transportform, som modulvogntog er.

Tiltagene koster i alt fem millioner kroner at realisere frem mod 2016.

- Jeg er glad for, at vi med den netop indgåede transportaftale har kunnet gøre virksomhedsordningen for modulvogntog mere smidig, siger transportminister Henrik Dam Kristensen.

- Det er mit håb, at vi med disse tiltag kan tilskynde endnu flere godsoperatører til at benytte denne energi- og omkostningseffektive transportform, som modulvogntog er.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157