I årtier er dette blevet forsømt, lød en af de kritiske røster ved en dansk-tysk logistikkonference i Harrislee-Kupfermühle ved Flensborg i sidste uge.
Der deltog cirka 60 logistikvirksomheder og trafikeksperter på konferencen, som varf arrangeret af Vækstcentret i den Dansk-Tyske Region og Logistik Initiative Schleswig Holstein.
- De aktuelle problemer viser, hvor følsomt trafiksystemet er i Slesvig-Holsten, sagde statssekretæren i det slesvig-holstenske ministerium for Økonomi, Arbejde, Trafik og Teknologi, dr. Frank Nägele og henviste til reparationsarbejdet ved Rader Hochbrücke (A7) over Kielerkanalen.
- Vi er positiv omkring broen, men vi ved ikke, om det vil gælde i hele den planlagte levetid på 80 år. Derfor overvejes der nu et nybyggeri, som skal optages i Bundesverkehrswegeplan, der er et katalog over offentlige anlægsprojekter på transportområdet i Tyskland.
- En ny togpassage over kanalen ved Rendsborg er allerede nu blevet anmeldt.
For at aflaste A 7 fortsætter delstaten Slesvig-Holsten med planerne om en udvidelse af A 20 med udførelsen af en ny passage over Elben og en dertil nødvendig finansieringsmodel.