23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danske priser stiger langsommere end de europæiske

Varerne i butikkerne stiger ikke så hurtigt i Danmark som i EU.

Køber du ind i Danmark, er prisen på mange varer næsten den samme som for et år siden.

I august steg inflationen herhjemme med 0,1 procent i forhold til august 2012. Ser man på inflationen i EU, steg den med 1,5 procent i samme periode, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er eksempelvis prisfald på benzin og mad, der får pengene til at række længere i Danmark.

Og at inflationen er markant højere inflation i EU end i Danmark skyldes blandt andet, at prisændringer på fødevarer, forsikringer og elektricitet bidrager mere til inflationen i EU end i Danmark, oplyser Danmarks Statistik.

Ser man på de danske priser med amerikanske og japanske briller, så ligger vi igen lavest. I USA steg inflationen over et år med 1,5 procent, mens den i Japan voksede med 0,75 procent.

I EU ligger Danmark også i bunden, når man ser på de enkelte lande. Kun Grækenland, Bulgarien, Letland og Irland har en inflation, der er lavere end den danske.

Den græske lå - som den laveste - på minus en procent.

I den anden ende med de højeste prisstigninger ligger Island, der ikke er med i EU, med en inflation på 4,8 procent. Den højeste inflation i EU står Estland, hvor den var på 3,6 procent.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|instance-web04