Banedanmark har indgået aftale med de to rådgivende ingeniørvirksomheder Atkins og Grontmij om projekteringen. Meningen er, at der skal være større kapacitet på strækningen til gods- og passagertog.
Ingeniørfirmaerne skal blandt andet hjælpe Banedanmark med at udarbejde udbudsmaterialet og koordinere projektarbejdet.
Udbudsmaterialet skal ligge klar allerede i efteråret 2013, og byggeperioden vil være forholdsmæssig kortvarig. Banen skal nemlig stå klar til drift allerede i 2015.
Projektet omfatter
* anlæg,
* elektrificering af nyt spor,
* opgradering af sikringsanlæg ved fire stationer,
* udskiftning og renovering af broer,
* udvidelse af banedæmninger, og
* udskiftning af blødbundsområder.