23948sdkhjf

Hip-hop kunstner dekorerer trailer

Den tidligere rapper L:Ron:Harald brænder for graffitikunst. Han har i samarbejde med Danske Fragtmænd udsmykket en trailer.
- Det er en drengedrøm, der går opfyldelse, siger Lars Jensen, som i 1990’erne blev landskendt som gangsterrapperen L:Ron:Harald fra Sønderborg.

- I dag betyder graffiti alt i mit liv, og som graffitimaler handler det om at få vist sine "pieces" frem. Det er lige noget, en kørende lastbil kan honorere fuldt ud.

Med på ideen

Han kontaktede selv Danske Fragtmænd, der ikke var sene til at indgå i et samarbejde.

- Vi ønsker at gøre op med forestillingen om Danske Fragtmænd som en tung og støvet virksomhed, siger Peter B. Jepsen, der er HR-direktør i Danske Fragtmænd.

- Vi er ikke bange for at gå nye veje.

Troldmanden og hans lærling

Hele 140 timer tog det at male den 13 meter lange og 3 meter høje trailer.

- Det var ikke nogen nem opgave. Det var især en stor udfordring at skabe sammenhæng i maleriet på så stort et lærred, så jeg er meget glad for resultatet, siger Lars Jensen, der fik hjælp af 20-årige Andreas Welin, der er én af landets mest talentfulde graffitimalere.

- Jeg ser det samme kunstneriske talent i Andreas, som jeg i sin tid så i Clemens som rapper, siger Lars Jensen, der både opdagede og hjalp MC Clemens frem til en musikkarriere.

Nu er turen så kommet til Andreas Welin. De har allerede lavet mange store graffiti-projekter sammen og vil uden tvivl også arbejde sammen, hvis det skulle lykkes Lars Jensen at få opfyldt næste drømmeprojekt: Udsmykningen af en jumbojet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08