23948sdkhjf

Ændringer i bladbranchen

Leder i Transportmagasinet. Bragt mandag den 17. juni 2013.
SOM DET NOK er de fleste bekendt, har Lastbilmagasinet overtaget de to blade Danmarks Transport-Tidende og TransInform. Det tyske forlag Deutsche Verkehrs Verlag har ejet de to blade siden 1995 og afhændet dem til Lastbilmagasinet med virkning fra den 1. juli 2013. Nu vil Lastbilmagasinets ejer, Bjarne Routhe, forsøge lykken med at udgive tre blade. Det vil vi da ønske ham held og lykke med. Transportmagasinet vil give hans blade kamp til stregen både på det redaktionelle og annoncemæssige plan - på en fair og ordentlig måde.

DET NYE EJERFORHOLD betyder, at vi ikke kan fortsætte samarbejdet med Danmarks Transport-Tidende om at udgive messeaviser til Vestfyn Trækker og transportmessen i Herning. Lastbilmagasinet står bag nogle konkurrerende messer, som vi ikke ønsker at støtte. Vi mener, at branchen skal samles om Vestfyn Trækker i 2014 og Herning i 2015. Transportbranchen herhjemme er ikke stor nok til at have flere konkurrerende messer på samme tid. Sådan ser vi på det.

NOK OM DEN ballade. Bladbranchen har det ikke let. Konkurrencen er hård, og der skal kæmpes om hver eneste abonnent og annoncør. Vi har indset, at vi i disse tider må være tættere på kunderne. Derfor har vi ansat en ny konsulent/sælger, Christian Boye Lindquist, som får ansvaret for vores kunder på Fyn og i Jylland. Christian Boye Lindquist kommer fra et job som medierådgiver på Fynske Medier. Her har han arbejdet med salg af forskellige typer annonceprodukter – både print og digitalt. Christian er gift, har to børn og bor i Nørre Åby på Fyn. Han har været aktiv håndboldspiller det meste af sit liv både på divisions- og serieniveau. Nu er det på motionsniveau. Af og til sniger han sig ud og spiller en runde golf, når familien og tiden tillader det. En halvmaraton kan det også blive til om året.

CHRISTIAN VIL HURTIGST muligt tage kontakt til alle annoncører i det fynske og jyske. Han er på arbejde både i juni og juli. Vi håber, at I vil tage godt imod ham.

Tilbage er blot tilbage at ønske alle læsere og annoncører en god sommer.

Næste trykte Transportmagasin udkommer den 12. august. Husk derfor at læse vores nyheder på hjemmesiden, www.transportmagasinet.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.39