23948sdkhjf

Vognmænd får hjælp mod syge dyr

Fødevarestyrelsen er kommet med en ny transportattest, der kan anvendes af embedsdyrlæger, når besætningsejeren eller transportøren er i tvivl om, hvorvidt dyret er egnet til en transport eller ej.
Attesten har været et stort ønske fra transportbranchen, hvor især DTL Dyr gennem længere tid har presset på for at få en sådan attest igennem.

Baggrunden for ønsket er, at dyretransportører har oplevet, at et dyr er blevet accepteret af en dyrlæge på læssestedet, men efterfølgende bedømt som transportuegnet af en dyrlæge på slagteriet.

- Ansvaret for transporten af det uegnede dyr er faldet tilbage på chaufføren og vognmanden med store bøder som følge, fortæller konsulent Listet Hagelund fra DTL.

- Vi har for eksempel oplevet en vognmand, der fik 13.000 kroner i bøde for at have medtaget et dyr, der var sagt god for på læssestedet, men blev underkendt af dyrlægen på slagteriet.

- Derfor ser vi attesten som et ønske fra Fødevarestyrelsen om at undgå denne slags sager.

Ikke EU-krav

Formularerne er en rent dansk opfindelse. EU-reglerne stiller ikke krav om en sådan transport-dokumentationen.

Fødevarestyrelsens jurister har arbejdet i over et år på at få lavet standardattesten, der skal kunne indgå i vurderingen af mulige transportuegnede dyr, der dukker op på rampen.

Attesten vil få betydning, når dyrlægernes rejsehold skal forholde sig til anmeldelser fra slagterierne om transportuegnede dyr.

Slut med sorteper

- Vi har en forventning om, at attesten vil medvirke til, at der ikke pr. automatik rejses tiltale mod transportøren, siger Lisbet Hagelund.

- Vi forventer også, at attesten vil blive tillagt en betydeligt vægt af dommeren, hvis sagen alligevel ender i retten. Forordningen om dyretransportregler foreskriver nemlig i dag, at hvis landmanden eller transportøren er i tvivl om transportegnetheden, skal de spørge en sagkyndig.

Detaljeret attest

Med attesten kan dyrlægen på slagteriet se, hvilke konditioner der er givet af embedsdyrlægen på læssestedet for at kunne transportere dyret.

Lisbet Hagelund understreger, at attesten kun kan bruges i tilknytning til den konkrete skade, som dyrlægen har vurderet. Hun håber dermed, at de uheldige sager, hvor chauffør og vognmand bliver sorteper mellem to uenige dyrlæger, kan undgås fremover.

Attesten kan downloades på DTL's hjemmeside - www.dtl.eu
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064