23948sdkhjf

Højresving set med vognmandens øjne - 3

Fem vognmandsformænd giver deres bud på, hvor der med udbytte kan sættes ind for at begrænse de alvorlige ulykker. De foretrækker fornuft frem for dyre løsninger.
Titte til hinanden

I de fleste gode forhold er det vigtigt at fastholde en god øjenkontakt. I trafikken er den gode øjenkontakt ikke alene vigtig – den kan være livsvigtig.

Formanden for Sønderjyllands Vognmandsforening, Ole Bang, er overbevist om, at antallet af ulykker kan reduceres kraftigt, hvis trafikanterne i højere grad begynder at bruge øjnene til at orientere sig i de befærdede lyskryds.

Sund fornuft

- Det er almindelig sund fornuft, at cyklist søger at få øjenkontakt med føreren af en lastbil, der viser af for at dreje til højre. Alt andet er dybt uforsvarligt. Cyklister er ikke udødelige. Det er dem, det går ud over, hvis uheldet er ude. En vognmand mister "kun" kørekortet og sit arbejde, siger han.

- Måske er det en ide at genopfriske den over 80 år gamle og stadigt iørefaldende Kai Normann Andersen-vise "Titte til hinanden…vifte med det ene bryn".

Ole Bang mener, at visens budskab med udbytte kan anvendes i trafikundervisningen, selv om den umiddelbart ikke siger så meget til den yngre generation.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094