23948sdkhjf

Rusland står klar med piratanklage til Greenpeace

Myndighederne i Rusland er klar med piratanklager til Greenpeace-aktivister.
Greenpeace-operationerne ved russiske olieinstallationer i Det Arktiske Ocean kan få et ubehageligt efterspil for de omkring 30 aktivister, som har deltaget i miljøorganisationens protester.

Skibet er ifølge nyhedsbureauet DPA nået i land i den russiske havneby Murmansk tirsdag eftermiddag, og her kan der vente piratanklager, som har en strafferamme på op til 15 år.

Den danske kvinde, der er tilbageholdt på skibet, skal møde en diplomat fra den danske ambassade.

De russiske myndigheder bordede i torsdags Greenpeace-skibet Arctic Sunrise.

Det skete, efter at nogle af aktivister dagen forinden trængte ind på energiselskabet Gazproms olieplatform i den russiske del af Arktis for at demonstrere mod den første olieproduktion i Det Arktiske Ocean.

Russerne svarede blandt andet igen ved at affyre advarselsskud og true med at skyde mod skibet, hvis ikke aktivisterne trak sig.

Blandt de ombordværende på Greenpeaceskibet er en dansk kvinde.

I torsdags bordede bevæbnede russiske specialstyrker Arctic Sunrise, hvor de siden har tilbageholdt aktivisterne, og næste kapitel er de juridiske konsekvenser.

En russisk slæbebåd er tæt på havnen i Murmansk med Arctic Sunrise efter sig, og ved kajen venter myndighederne og senere domstolene.

En talsmand for Ruslands statslige Undersøgelseskomite har åbnet en officiel undersøgelse af begivenhederne for at se, om Greenpeace-aktivisterne kan anklages for pirateri.

- Det bør bemærkes, at alle personer, der angreb olieplatformen - uanset statsborgerskab - vil blive stillet til retligt ansvar, siger komitéens talsmand Vladimir Markin.

Udenrigsministeriets borgerservice vil ikke kommentere sagen, før man finder ud af, hvad de russiske myndigheder anklager aktivisterne for, hvis de anklager dem for noget.

/ritzau/AFP
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11