Særregler hæmmer farligt gods i havne
Havnene vil ned på EU-niveau i håndtering af farligt gods
Organisationerne ønsker, at regeringen udnytter undtagelserne for transport- og lagervirksomheder i det såkaldte Seveso II-direktiv om farlige stoffer - gødningsstoffer og kemikalier og de øvrige produkter med UN-koder.
Eva Kjer Hansen (V) har rejst sagen over for fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF) i form af udvalgsspørgsmål, som skal besvares inden grundlovsdag. I spørgsmålene ligger, at Tyskland og Holland klarer sig fint uden særregler som Danmark.
- Der er risiko for, at aktiviteter flytter til havne i de nabolande, som ikke stiller de samme krav. Jeg ønsker afklaret, hvorfor der er særregler i Danmark på dette område – giver det overhovedet en større sikkerhed og står det i forhold til omkostningerne? siger Eva Kjer Hansen.
Den tidligere Venstre-minister henviser til den daværende VK-regerings beregninger i 2010 om, at danske regler på vareområdet koster knap 2 milliarder kroner på bruttonationalproduktet.
Farligere at køre rundt med godset
Den danske særregel for farligt gods koster omkring 100 millioner kroner til investeringer, anslår havnevirksomhederne.
Der er i forvejen styr på farligt gods gennem de internationale regler for opbevaring og transport på skibe og i biler, og tillige fragtes det farlige gods gennem overvågede havneområder, anfører vicekontorchef Nete Herskind, Danske Havne.
- Det er fornuftigt at sejle farligt gods, så godset ikke køres rundt på vejene og stilles i oplag rundt omkring, siger hun. De to havnebracheforeninger ønsker som minimum, at der kommer en overensstemmelse mellem EU’s og de danske regler.
48 timer
I dag skal en havn have overblik over alt farligt gods på havnen som om der var tale om én virksomhed, forklarer Nete Herskind. Imidlertid er det stort set umuligt at indsamle alle de oplysninger og lave de beregninger, som reglerne kræver.
En færgeterminals ledelse skal eksempelvis vide præcis, hvad der er i trailerne, som står på havnen i mere end 48 timer som midlertidigt oplag, så det kan indgå i den opdaterede beredskabsplan.
- Københavns havn og andre havne har regler om, at det skal fjernes inden 48 timer. Det gør ikke logistikken mere hensigtsmæssig, siger Nete Herskind.
- Risikoreglerne blev strammet i 2006 som følge af fyrværkerikatastrofen i Seest, men der kom også nogle regler, der er helt forfejlet i forhold til havne. Relativt lidt farligt gods bliver mere end 48 timer på havnearealet.
Derfor skyder man gråspurve med kanoner. Man bør se til EU, hvor man har fundet det fornuftigt at undtage netop disse aktiviteter.
Fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF) oplyser, at to virksomheder på henholdsvis Århus og Ålborg havn er omfattet af risikobekendtgørelsens regel om permanent risiko for omgivelserne, uanset at de enkelte produkter kun midlertidigt er på pladsen.
Tysklands gennemførelse af Seveso-direktivet indeholder nationale skærpelser, mens Holland holder sig tæt til direktivet med mulighed for at regulere sikkerhedsafstande mellem farlige aktiviteter og boliger og andre følsomme arealer, oplyser miljøministeren.
