Grønnere kan det næsten ikke blive. Spildolie fra industrien og autoværkstederne bliver genanvendt til nye smøreolier. Ikke alene skåner det naturen, men virksomhederne kan spare 30 procent på CO2-regnskabet ved at anvende smøreolier, der er baseret på spildolie.
Dansk Olie Genbrug har netop lanceret nogle nye, grønne smøreolier. De er fremstillet af spildolie, som er indsamlet i Danmark og behandlet på raffinaderiet i Kalundborg. De fås som mange forskellige typer fra hydraulik- og gearolier til korrosions- og beskyttelsesolier.
- Vi har indsamlet spildolie i over 20 år og raffineret den til baseolie. Nu er vi begyndt at fremstille vores egne smøreolier og sælge dem i Danmark, forklarer markedschef Michael Rokbøl fra Dansk Olie Genbrug.
- Hidtil har genbrugsolierne kun været anvendt i Tyskland; men efterspørgslen efter dem er også begyndt at vokse i Danmark. Derfor lancerer vi dem nu herhjemme. De sælges under vores eget mærkevarenavn, Avieco. Alle vores smøreolier opfylder producenternes krav og har gennemgået de samme test som traditionelle smøreolier.
Raffinaderi i Kalundborg- Der er stadigvæk mange, der ikke ved, at vi har et raffinaderi i Kalundborg, fortsætter Michael Rokbøl.
- Her raffinerer vi spildolie til baseolie. Af spildolien bliver 60 procent til baseolie, mens resten bliver til fyringsolie, fuelolie og bitumen.
- Baseolien sender vi til vores moderselskab i Hannover. Her har vi et nyt blandeanlæg, der kan blande de forskellige smøreolier. De kommer så tilbage på markedet. Foreløbig er det kun i Tyskland og Danmark, men andre lande forventes at komme til senere.
Olien køber man gennem Dansk Olie Genbrug.
Dansk Olie Genbrug er en del af Avista Oil Group, som i mere en 60 år har indsamlet brugte smøreolier og fremstillet nye smøreolier.
- Vi er landsdækkende og indsamlet forskellige spildolier fra autoværksteder og industrien samt slopolie fra skibe og havne.
- Vi har vores eget raffinaderi i Kalundborg og et behandlingsanlæg i Horsens til emulsioner.
I alt har Dansk Olie Genbrug 45 mand ansat og indsamlet olie med 14 tankbiler.