23948sdkhjf

"Vinterdæk bør være et lovkrav i Danmark"

Det siger Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark, men henvisning til vores to nærmeste nabolande, Sverige og Tyskland.
- På veje med sne og frost bremser biler med vinterdæk langt bedre end dem med sommerdæk, siger han.

- Også på tør eller våd vej har kvalitetsvinterdæk stærke bremseegenskaber. Derfor er der for samfundet store omkostninger at spare ved at øge trafiksikkerheden i vinterperioden, hvor vejret og den mørke periode øger risikoen for ulykker mærkbart.

Georg Nielsen tilføjer, at en vinter som i år, hvor sneen er kommet tidligt, har fået endnu flere til at skifte til vinterdæk. Men også uden sne er vinterdæk langt sikrere end sommerdæk på denne årstid. Vejbanetemperaturen skal blot ned omkring 5 grader, før der bør skiftes fra sommer- til vinterdæk.

Tjek trykket

Ligesom med sommerdæk er det vigtigt at tjekke trykket i vinterdækkene jævnligt. Det samme gælder mønsterdybden, hvor Continental anbefaler 4 mm som minimum for vinterdæk.

Derudover har Georg Nielsen og Continental disse tips:

* Husk at have en skovl med, hvis du skulle køre fast.

* Tjek at vinduesviskerne kan holde forruden ren, og du har tilstrækkeligt med sprinklervæske.

* Se efter om batteriet har kapacitet til en kold og krævende vinter.

* Sørg for korrekt olietryk i motoren.

* Få kølervæsken sikret mod frost, gerne ned til 25-35 minusgrader.

* En motorvarmer kan sikre god komfort og mindske slitage på motoren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078