23948sdkhjf

Ødelagt jernbane åbner på lørdag

Den knap 7 kilometer lange jernbanestrækning mellem Farris og Sommersted meldes nu klar før forventet.
Siden afsporingen af et godstog den 30. november har Banedanmark og entreprenøren Balfour Beatty har arbejdet i døgndrift for at få den knap syv kilometer lange jernbanestrækning klar til drift hurtigst muligt.

Efter at de tre afsporede godsvogne var fjernet, er der udskiftet omkring 11.000 sveller, sporet er blevet justeret, og der er blevet bygget og udskiftet et sporskifte samt foretaget justeringer af kørestrømmen og af det sikringstekniske anlæg.

Arbejdet er foregået på en årstid, hvor Banedanmark af hensyn til vejret normalt ikke foretager sporombygninger, men på trods af et kraftigt snevejr og temperaturer på ned til ti grader under frysepunktet er det alligevel lykkedes at blive klar før oprindeligt planlagt.

- Sneen og frosten har givet os udfordringer, men vi har også haft lidt held med os, siger

Steen Kristensen, sporchef i Banedanmark.

- Det har ikke været nødvendigt at anvende de vintermåtter, som vi var klar med. Temperaturen i nat steg også lige nok til, at vi kunne skinnejustere på fuld kraft, og det blev heldigvis aldrig så koldt, at ballasten for alvor frøs til eller at vi ikke har kunnet svejse.

Vital strækning

Ud over afviklingen af passagertrafikken er strækningen også en del af en europæisk godskorridor.

Takket være et godt samarbejde på tværs af godsoperatørerne, godsterminaloperatørerne, Banedanmarks kollegavirksomheder i Tyskland og Sverige, Transportministeriet og Arriva er det lykkedes, at kunne tilbyde alternative ruter til en god del af det gods, der ellers normalt kører på strækningen.

Genoptagelse af trafikken

Sporet bliver frigivet til trafik lørdag den 15. december kl. 14.00, og de første godstog forventes at køre på strækningen senere lørdag. Passagertrafikken mellem Vojens og Vamdrup bliver genoptaget søndag morgen den 16. december.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14