Trods sine kun 45 år har Ole Jørgensen mere end 25 års erfaring fra lastbilbranchen. Han startede allerede i 1985 i Volvo-organisationen og har arbejdet som værkfører og eftermarkedskonsulent. Han kommer senest fra et job som teknisk chef for Renault Trucks Nordic.
I sit nye job skal Ole Jørgensen primært arbejde med at styrke Scanias position på markedet for originale reservedele tilbehør til Scanias lastbiler og busser i tæt dialog med kunderne og Scanias landsdækkende netværk af egne og privatejede Scania-anlæg.