23948sdkhjf

Gnidninger blusser op mellem EU og Rusland

Russisk modtræk til EU’s klimaafgift på internationale fly mødes med nedfrysning af EU-finansierede projekter
Transportkommissær Siim Kallas reagerer på det stigende antal gammelkendte problemer i transportrelationerne med Rusland ved at nedfryse det banetekniske samarbejde med Rusland og lægge låneansøgninger til fælles luftfartsprojekter i skuffen.

Russiske afgifter i strid med aftaler og principper er et voksende problem for EU’s transportører, oplyste den estiske kommissær ved afslutningen af transportministrenes rådsmøde i Luxembourg i slutningen af oktober, da han orienterede om i virkeligheden gammelkendte problemer i Rusland i luftfart, vejtransport og jernbanesektoren.

Rusland lægger ikke skjul på, at EU’s CO2-afgift klimaafgift på luftfartselskaber, der beflyver europæiske lufthavne, ligger bag truslen om at tilbagekalde godkendelsen af EU-betegnelsen.

Videre undlader Rusland at udfase en afgift for at overflyve Sibirien trods en aftale, der var med til at bane vejen for optagelse i WTO.

Endelig bebuder Rusland genindførelse af visum for flypersonale, oplyser EU-kommissionen.

Ifølge The Moscow Times vil den russiske regering reformere overflyvningsafgiften næste år, men ikke fjerne den helt.

Der er dog en opblødning på vej. De internationale forhandlinger går så godt (eller det samlede pres fra USA, Kina og Indien er så stort), at klimakommissær Connie Hedegaard udskyder gennemførelsen af CO2-afgiften for tredjelande et år, dvs. til den internationale luftfartsorganisation ICAO’s generalforsamling næste år.

Det er et gennembrud, at USA og de øvrige ikke-EU lande overhovedet vil forhandle om et CO2-kvotesystem for luftfarten, mener den danske EU-kommissær.

CO2-kvoter opretholdes internt i EU, hvilket svarer til 40 procent af lufttrafikken på europæiske lufthavne.

Højere vejafgifter

De andre stridspunkter mellem EU og Rusland er diskriminerende opkrævning af vejafgifter og skinnefragtrater, fremgår det af EU-kommissionens notat om russiske hindringer.

Vognmænd og speditører i 13 EU-medlemslande (ingen nævnt) er udsat for forskelsbehandling ved opkrævning af vejafgifter. Det er ellers aftalt på ministerniveau, at denne diskrimination skulle ophøre senest i januar i år, men reformen synes udskudt til mindst 2014.

Rusland har også reduceret antallet af kørselslicenser (ECMT, European Conference of Ministers of Transport) i 2010 med begrundelsen, at visse EU-lande havde lignende restriktioner. Det har skabt problemer for Polen og de baltiske lande.

Snydes for banegods

Rusland overholder ikke en aftale om takster for banegods. De eksisterende takster favoriserer de russiske Østersøhavne.

Videre rammes de ni tidligere sovjetiske vasalstater rammes af russiske regler, der er uforenelige med EU-lovgivning på jernbaneområdet. Derfor har EU sat det banetekniske samarbejde med Rusland i stå tillige med fælles lufttransportprojekter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063