23948sdkhjf

Kunderne ønsker fleksible løsninger

Vognmænd efterlyser fleksible leasingløsninger. De vil kunne aflevere bilerne i leasingforløbet, hvis der ikke er brug for dem.
Fleksibilitet et blevet et nøgleord, når vognmænd og transportfirmaer i dag skal finde leasing- og finansieringspartnere. Fleksibilitet giver vognmændene mulighed for at tilpasse sig efterspørgslen og aflevere bilen undervejs i leasingforløbet.

- For de fleste er det svært at se tre år ud i fremtiden. Derfor vil de gerne indrette sig, hvis efterspørgslen efter deres kørsel falder, siger afdelingsleder Kjeld Jepsen fra Sydleasing.

- Nogle vognmænd vil gerne kunne levere bilen tilbage undervejs i forløbet. Derfor er finansiering et samarbejde mellem os, billeverandøren og kunden. Samarbejdet gør, at vi kan opfylde vognmandens ønske om at få det så fleksibelt som muligt og kunne aflevere bilen igen, hvis der ikke er brug for den længere.

- Det er en form for sikkerhedsnet, som nogle vognmænd ønsker. Det kan for eksempel være en mindre vognmandsforretning, der er afhængig af, om der er kørsel hele tiden. Han er måske underleverandør til at større vognmandsfirma og skal kunne ændre adfærd pludselig, hvis efterspørgslen falder.

God efterspørgsel

Sydleasing har været en del af Sydbank siden 1984. Derfor har man en god erfaring med at tilbyde leasing til transportbranchen. Firmaet har i dag en markedsandel på over 10 procent af transportmarkedet - og andelen er ikke gået ned under finanskrisen.

- Vi mærkede et dyk i 2009 og 2010; men vi er godt på vej op igen, siger Kjeld Jepsen.

- Vi er glade for transportbranchen og kan mærke, at det går pænt fremad for tiden. Der er efterspørgsel på udskiftning af biler og trailere lige nu.

- Der er selvfølgelig forskel på de enkelte vognmænd. Det er en sårbar branche. Der skal ikke så meget til, før det vender - men lige nu ser vi mange vognmandsfirmaer med pæne regnskaber. Dem, vi møder, har økonomi til at skifte ud i bilparken. Og de gør det, siger Kjeld Jepsen.

Lastbilbranchen benytter leasing i udstrakt grad, for det er en meget likviditetskrævende branche. Det billede vil ikke ændre sig foreløbig.

Biler i Tyskland

Sydleasings placering i det sønderjyske har givet selskabet en naturlig tilknytning til de store eksportvognmænd, der har etableret selskaber i Tyskland.

- Det volder ingen finansieringsmæssige problemer, at have et tysk datterselskab til at køre bil, og lader bilen finansiere herhjemme. Det er et spørgsmål om at få det noteret i sagen.

- De, der kører i udlandet, har også brug for likviditet - og de vil gerne klare det hjemmefra. Vi er klar til at håndtere de nye udfordringer, hvor man flytter bilerne til andre lande som for eksempel Polen, Tjekkiet og Letland. siger Kjeld Jepsen.

Sydleasing er repræsenteret i hele landet. De faste leasingkonsulenter, der kører ud fra hovedkontoret i Aabenraa, bliver suppleret af konsulenter i både Nordjylland og på Sjælland.

Ni gode grunde

Der er mange fordele forbundet med at lease frem for at købe og eje. Her får du ni gode grunde fra Sydleasing.

1. Fast månedlig leasingydelse.

2. Likviditeten bliver i din virksomhed.

3. Du har fuld fradrag for hele leasingydelsen.

4. Du betaler aktivet i takt med, at det anvendes.

5. Ingen købsmoms.

6. Der er ingen tinglysningsudgifter.

7. Det er nemt at udskifte et aktiv.

8. Etableringsgebyret er lav.

9. Du vælger selv din leverandør.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125