23948sdkhjf

Farligt at genåbne Femertraktat

Tyske modstandere kunne trække den faste forbindelse i langdrag, hvis Storstrømsbroen skal ind i Femer-traktaten, advarer trafikudvalgets formand
Regeringen afviser de borgerlige oppositionspartiers forslag om, at Femer Bælt-selskabet skal have det økonomiske ansvar for Storstrømsbroen i stedet for at lade den blive finansieret af infrastrukturfonden.

Det borgerlige forslag kræver en genåbning af Femer-traktaten, som blev indgået med Tyskland for flere år siden.

Tyskerne kunne såmænd være ligeglade med, om Storstrømsbroen bliver en finansiel del af Femertunnelprojektet. En formel genforhandling af et punkt i Femertraktaten kunne åbne mulighed for, at tyske Femer-modstandere stiller nye krav.

Den danske regering vil ikke løbe den risiko. I Slesvig-Holsten er delstats-regeringens grønne miljøminister, Robert Habeck, en kendt Femer-modstander. Han har forsøgt at obstruere godkendelsen af udgravning til tunnelelementerne med et krav om naturkompensation. Alene denne sag kan både forsinke Femer og betyde en ekstraregning på 750 millioner kroner.

- Hvis man åbner en så gennemarbejdet traktat, vil det alt andet lige give nogle modkrav fra tysk side. Det vil trække Femer-forbindelsen i langdrag, og tysk forhandlingsteknik er ikke verdens hurtigste, siger trafikudvalgsformand Benny Engelbrecht (S).

- Man skal være blind for ikke at se de potentielle farer ved at åbne aftalen.

V: Tyskerne bliver glade

Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) tror, at tyskerne vil være glade for en åbning af traktaten.

- Tyskland vil drage fordel af en langt bedre jernbanekorridor uden at betale en krone ekstra, siger han.

- Desuden hænger Storstrømsbroen nøje sammen med Femerforbindelsen trafikalt og finansielt. Femerforbindelsen er den direkte årsag til, at der overhovedet skal bygges en ny Storstrømsbro, siger han.

Han regner med, at tilbagebetalingstiden for Femer-forbindelsen forlænges med seks år og bliver i alt på 40 år, hvis Storstrømsbroen skal med.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079