23948sdkhjf

Kort nyt

Korte produkt-nyheder om Volvos Fuel Advice * Lindabs porte, der kan modstå kulde * Panasonic-PC til mobile medarbejdere.
Spar brændstof med Fuel Advice

Volvo Trucks har introduceret en ny serviceydelse, Fuel Advice. Servicen består af en personlig brændstofrådgiver, som hjælper vognmanden med at nedbringe brændstofomkostningerne og holde fast i forbedringerne og de gode vaner. Serviceydelsen består en brændstofrådgiver, en værktøjskasse til brændstofadministration og brændstofstyringssupport.

Systemet forudsætter, at vognmanden udpeger en ansvarlig for brændstoføkonomien, og som står for kontakten til Volvos rådgiver.

Port klarer klimaforandringer

Regn, kulde og blæst kan være hård kost for virksomhedens porte. Derfor har Lindab Profil udstyret alle sine porte med portpaneler. De kan modstå de hårde vejrbelastninger som følge af klimaforandringerne, som det hedder i præsentationsmaterialet. Portene har en høj isoleringsevne, som reducerer varmetabet.

PC til mobile medarbejdere

Panasonic har lanceret den nye Toughbook CF-C2, en slidstærk PC til erhvervsbrug. Den er udviklet til mobile medarbejdere, der skal udføre flere opgaver ad gangen og har brug for computeradgang på en kraftfuld PC med 12,5 tommer fuld HD-skærm. Maskinen er den første Toughbook, som er designet til at udnytte det nye Windows 8 – både når den bliver brugt som almindelig laptop og som tablet-pc.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079