Vognmænd skånes for ekstra renteudgift
Ændringsforslag bevarer 30 dage som normal kredittid i stedet for 60 dage
Fra 1. marts 2013 træder nye regler for betaling af fakturaer mellem erhvervsvirksomheder. De kunne have kostet godsvognmændene 50 millioner kroner, hvis det oprindelige forslag om kredittid på 60 dage var blevet standard.
- Den gennemsnitlige kredittid i godsvognmandsbranchen er nok cirka 45 dage. En forlængelse med to uger til 60 dage vil koste omkring 50 millioner kroner i øgede renteudgifter for danske godsvognmænd under ét, skønnede partner Kaj Glochau fra KPMG, da lovforslaget blev fremsat.
En anden revisor med indsigt i vognmandsbranchens forhold vurderer, at kredittiderne allerede overstiger 60 dage.
- De er allerede presset af lange kredittider. Store kørselsrekvirenter benytter sig af deres styrke til presse leverandører til længere kredit. Der er eksempler på 3-4 måneders kredit, oplyser partner Peder R. Pedersen fra Deloitte.
Nemmere at hive rykkergebyrer hjem
Peder R. Pedersen ser en mulig forbedring for de vognmænd, der i dag presses til at nøjes med det oprindelige fakturabeløb trods store forsinkelser ud over den aftalte kredittid. Her kan loven sætte en ny standard, mener han.
- Loven får mere symbolsk end reel betydning, men den kunne gøre det mere legitimt at kræve morarenter og rykkergebyrer betalt, vurderer Peder R. Pedersen.
Få overholder aftalt frist
DTL’s undersøgelse fra december sidste år viser, at to tredjedele af medlemmerne arbejder med en kredittid på under 30 dage, og kun få har en kreditfrist på 60 dage. Imidlertid overtrædes den aftalte betalingsfrist i 88 procent af handlerne med private transportkøbere og 74 procent af offentlige transportkøbere, oplyser økonom Morten Pernø fra DTL. Den typiske forskydning er 10 dage.
- Under de nuværende økonomiske krise er det svært for en lille vognmand at sige nej til en ordre fra en stor kunde. Her går aftalefriheden på, at man kan tryne de små virksomheder, siger Morten Pernø
Opsøgte folketingsudvalg
En lovfæstet betalingsfrist på 60 dage ville være til stærk ulempe for små og mellemstore virksomheder, lød det samstemmende fra Håndværksrådet, Danske Speditører og DTL. De besøgte Folketingets retsudvalg den 15. november og appellerede om at bevare den nuværende kutyme med løbende måned plus 30 dage.
60 dage ville måske være et være et værn for små virksomheder i Sydeuropa, men heroppe ville det betyde øgede låneomkostninger for DTL’s medlemmer, hvis de overhovedet kan få lov at øge kreditloftet, anfører Morter Pernø.
Kreditklemme
- Det er meget svært for små virksomheder at opnå likviditet. De skal ud i et fastfrosset og uvilligt lånemarked for at skaffe finansiering til likviditeten, når kunder ikke betaler. Kreditklemmen presser, for næsten hver femte landtransportvirksomhed er udsat for finansielle begrænsninger, siger Morten Pernø med henvisning til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Vognmandsbranchen slipper for en ekstra belastning svarende til én procent af fakturaen, når betalingsfristen øges med en måned og banken kræver højere rente og gebyr for at udvide kassekreditten, fremgår det af Morten Pernøs udregning.
Den ene procent svarer til 10.000 kroner for hver udestående million.
Dansk Erhverv og DTL uenige om kreditlov
Sagen om kredittider har rokeret rundt på alliancerne mellem brancheorganisationerne. Dansk Erhverv (som DTL er medlem af) sad i arbejdsgruppen, som udformede lovforslaget. Imidlertid er DTL enig med den konkurrerende organisation Håndværksrådet i denne sag.
- Dansk Erhverv er paraplyorganisation for brede grupper, og derfor kan der være afvigelser mellem Dansk Erhvervs og DTL’s interesser. DTL og Håndværksrådets medlemsstruktur er ensartet med mange små og mellemstore virksomheder, forklarer Morter Pernø.
Højere morarente
Morarenten sættes op fra 7 til 8 procent over Nationalbankens udlånsrente. Enhedslisten stemmer som det eneste parti imod med begrundelsen, at det vil gøre det endnu sværere for trængte forbrugere at få deres økonomi til at hænge sammen.
Loven vil gælde nye aftaler og nye betalingskrav, der opstår efter 1. marts 2013, mens eksisterende aftaler følger de nuværende regler. Under udvalgsbehandlingen er det præciseret, at den højere morarente kun gælder for beløb, der forfalder efter denne dato.
Værn mod ufrivillig kredit
Justitsminister Morten Bødskovs lovforslag er en udmøntning af EU-direktivet om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. Det indeholder et minimumsbeløb, der er angivet i euro og ikke kroner. Mindstebeløbet til dækning af inddrivelsen bliver 40 euro (298 kroner).
- Lovforslaget handler grundlæggende om at give en hjælpende hånd til små og mellemstore virksomheder. Det kan jo ramme virksomheder hårdt, hvis de uden at have indvilget i at give kredit skal vente op til flere måneder på at få betaling for en leveret ydelse, siger Morten Bødskov.
Folketingets europaudvalg gav i maj 2010 sagde lunket ja, da daværende justitsminister Lars Barfoed (K) bad om et forhandlingsmandat. Han erklærede, at erhvervsvirksomheder bliver udsat for et indgreb i aftalefriheden, som ikke er velbegrundet.
