Danske og tyske søfartsmyndigheder planlægger at etablere et fælles VTS-system sammen med det allerede eksisterende system i Travemünde, der overvåger ind- og udsejling til og fra Kielerkanalen. - Femer Bælt bliver verdens længste sænketunnel, og vi føler som bygherre en stor forpligtelse overfor de mange skibe, der sejler i farvandet til daglig, Sikkerheden skal være høj, siger adm. direktør for Femern, Claus F. Baunkjær.
VTS-systemet i Travemünde skal fungere på samme måde, som det gjorde under byggeriet af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Her blev der med succes etableret VTS-systemer, som medvirkede til at opretholde en høj sejladssikkerhed under hele byggeriet.
VTS Vessel Traffic Service er et radarbaseret og døgnbemandet overvågningssystem, der ved løbende radiokontakt kan guide hvert enkelt skib til at komme sikkert gennem farvandet.