23948sdkhjf

Donationer for en halv million

FDE Fonden har netop uddelt 11 donationer for et samlet beløb på knap 500.000 kroner.
Blandt støttemodtagerne denne gang er blandt andet tre unge studerende, der vil dygtiggøre sig via studieophold i udlandet.

Endvidere støttes et større uddannelsesprojekt og to bogværker relateret til transportbranchen. Også denne gang har fonden kunnet hjælpe en sygdomsramt chauffør.

- Vi er glade for, at vi også ved denne uddeling har kunnet støtte gode og positive tiltag og formål, siger FDE Fondens formand Jens I. Petersen.

Han oplyser, at næste ansøgningsrunde til FDE Fonden har deadline den 31. marts 2013.

Disse fik støtte

Disse projekter fik støtte denne gang af FDE Fonden:

* Der blev givet 20.000 kroner i støtte til en kræftsyg chauffør til ferie med børnene.

* ITD har søgt støtte til udvikling af en online portal i lastsikring. Der blev bevilget 75.000 kroner.

* ITD-netværk får 60.000 kroner i støtte til studietur til Holland.

* ITD-seniornetværk fik 50.000 kroner i støtte til seniorarrangement for vognmænd.

* ITD får 75.000 kroner til et "brancheløb," der skal holdes på transportmessen i Herning til april 2013.

* ITD og Danske Speditører for 50.000 kroner til et fælles uddannelsesprojekt.

* Frantz Erland Schrum fik 50.000 kroner til at udarbejde en bog med historier fra danske chauffører på Mellemøsten.

* Tange Sø Consult får 30.000 kroner til at udgive en bog af Venstre-politikeren Kristian Pihl Lorentzen "På sporet af Danmark – jernbanen før, nu og i fremtiden"

* Thomas J.K. Henriksen får 10.000 kroner til studieophold på Clemso University i South Carolina.

* Julie Rindom Kristensen får 10.000 kroner til et studieophold på Westminister University i London, UK.

* Casper Schleisner Ibsen får 10.000 kroner til studieophold på Kingston University, UK.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095