23948sdkhjf

Et markant år er snart gået - del 5

I 2012 blev betalingsringen afløst af en trængselskommission – og her kan transportbranchens parter så debattere trængselsproblemerne frem til næste år, hvor der skal foreligge en rapport. Året bød også på rygepolitik.
Årsberetningen - del 5

Her følger sidste del af Poul Rudolfs årsberetning.

Trængselskommission

Da valgløftet om en københavnsk betalingsring endte på kirkegården for brudte valgløfter, greb regeringen til den altid lette løsning med at nedsætte en kommission. 28 medlemmer med vidt forskellige baggrundsinteresser blev sat til at finde en fællesnævner for en indsats mod de københavnske trængselsproblemer.

Personsammensætningen dækker bredt fra DI Transport (branchedirektør Michael Svane), Dansk Erhverv (DTL-direktør Erik Østergaard) til NOAH Trafik, Dansk Cyklistforbund og Det Økologiske Råd. Alle havde en mening om hvordan trængsel, støj og luftforurening kan bekæmpes, men ikke nødvendigvis den samme.

Efter planen skal trængselskommissionen aflevere første udkast til et løsningskatalog i januar 2013. Her op til deadline arbejdes hårdt på at finde fælles fodslag på nogle af de punkter, der ikke koster de store summer. En af dem er at optimere lyssignalerne i den indre by.

Ingeniørens Tænketank vurderer, at op mod en femtedel af den tid, som tilbringes i kø i myldretiden kan spares ved at gøre den grønne bølge mere fleksibel. For blot 40 mil. kr. kan bilisterne spare brændstof og ventetid for 900 mil. kr. om året.

Det forholdsvis billige forslag har en pæn opbakning i trængselskommissionen.

Røg i førerhuset

Rygende vognmænd og chauffører kunne ånde lettet op i tobakstågerne efter opstramningen af rygeloven i august. Lastbilernes førerhus slap fri for rygeforbuddet. Der var ellers op til, at vognmanden og hans chauffører ikke måtte ryge i lastbilen. Ingen tænkte på, at det i praksis ville have været komplet umuligt for en vognmand at håndhæve et sådant statsligt forbud over for sine chauffører.

Vognmændenes og deres organisationer opfatter rygning som en privat sag, så længe andre ikke generes af røgen. I øvrigt er der rygeforbud både hos ITD i Padborg og hos DTL på Grønningen.

Det er værd at notere sig, at lastbilchauffører ligger på en noget tvivlsom førsteplads i rygning tæt fulgt af tjenerne og ansatte i bygge- og anlæg samt reparationsbranchen. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at mellem en fjerdel og en femtedel af medarbejderne i disse brancher er rygere.

Det er generelt for de undersøgte brancher, at der er mange flere daglige rygere blandt ufaglærte end blandt faglærte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062