23948sdkhjf

Lille dyk i grænsetrafikken

Årets sidste grænsetælling viser et lille dyk i lastbiltrafikken ind i Danmark.
Samlet har 2012 dog været det bedste år for den internationale vejgodstransport, siden finanskrisen i 2008/2009. Efter lastbiltrafikken til Danmark satte rekord i foråret, er trafikken i årets anden halvdel gået i stå.

4.696 lastbiler krydsede i gennemsnit grænsen til Danmark om dagen i årets sidste kvartal, som netop er talt op. Gennemsnittet for hele året havner dog på 4.793 lastbiler per dag, og det er en fremgang på 1,7 procent i forhold til 2011.

Dermed er der samlet tale om det bedste år for den internationale lastbiltrafik, siden finanskrisen ramte. I rekordåret 2007 kørte 5.008 lastbiler over grænserne, men det faldt til 4.366 om dagen i kriseåret 2009.

- Tallene bekræfter de signaler, vi hører fra markedet, siger ITD’s erhvervspolitiske chef Poul Bruun.

- Der har generelt været meget gods at køre med i kraft af, at økonomien i nogen grad er livet op.

Tallene afspejler dog også et ekstremt nervøst marked. Udsvingene hen over året er store og uforudsigelige, og det er absolut ikke enkelt at være vognmand.

Danske plader falder fortsat

Af de lastbiler, som kørte ind i landet i 4. kvartal 2012, var 21 procent på danske plader. Tallet synes støt faldende, idet det var på henholdsvis 23, 24 og 25 procent i de tre foregående kvartaler. Danske vognmandsvirksomheder ejer dog 47,7 procent af de lastbiler, der kører ind i Danmark, idet en del danske vognmænd har valgt at udflage de biler, der kører internationalt.

Se tallene fra ITD’s nyeste grænsetælling her: http://itd.dk/Default.aspx?ID=417
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078