23948sdkhjf

Motorvej til Holstebro åbner i 2018

Venstre foreslår en finesse, så der bliver råd til Holstebro Nord
- Vi har en dejlig opgave. Vi skal levere en motorvej, og vi har 3,4 milliarder kroner til den, siger transportminister Henrik Dam Kristensen (S).

Motorvejen til Holstebro var den sidste knast, som gik i hak i forhandlingerne om fordeling af ledige midler i infrastrukturpuljen, da finansordførerne sagde god for omposteringen.

Partierne er de samme i forsvars- og trafikforligene, så det blev ikke så kompliceret at overflytte 3,4 milliarder kroner fra kasernelukninger til en motorvej fra Herning til Holstebro.

Pengene stammer fra engangsbesparelser i forsvaret, som skyldes en glidende indførsel af nedlægninger frem for at vente til skæringsdatoen 1. januar 2017.

Der regnes stadig på det præcise beløb på decimal, men det er 3,4 milliarder kroner, som via Finansministeriet overflyttes til Transportministeriets anlægskonto for vejprojektet. Dermed er det overladt til trafikordførerne at finde ud af, hvordan pengene skal bruges.

V foreslår etaper

Egentlig er der brug for 4 milliarder kroner, men det skyldes en indlagt sikkerhedsmargin på 30 procent. Derfor foreslår trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), at vejen anlægges i etaper. Man begynder i syd og nord. Mellemstykket besluttes, når man overblik over, hvad der er tilbage.

Venstres trafikordfører er overbevist om, at motorvejen bliver billigere ligesom andre projekter i denne tid, så det ikke spises af budgetreserven.

På den måde kan man få en motorvej til Holstebro Nord, som ellers ville kræve en budgetreservation på 4 milliarder kroner, hvis prisen anslås til godt 3 milliarder.

Overskud kan bruges på motortrafikvej

Transportmagasinet: Hvad hvis forudsætningen ikke holder og der mangler penge til mellemstykket?

- Så må man drøfte sagen. Det er et hypotetisk spørgsmål, men vejen skal selvfølgelig gøres færdig. Venstre er klar til at finde pengene udenfor eller indenfor infrastrukturfonden, svarer Kristian Pihl Lorentzen

Hvad hvis der er 400 millioner kroner i overskud ved indvielsen? Kristian Pihl Lorentzen vil opgradere motortrafikvejen nord om Herning, så der bliver motorvej hele vejen fra Holstebro til Århus.

Corydons løfte

Hvis motorvejen er billigere end 3,4 milliarder, vil overskuddet forblive i trafikforligskredsen, forsikrer finansminister Bjarne Corydon (S).

- Så er det en forståelse mellem partierne, at de penge bruges til anden infrastruktur, siger Bjarne Corydon.

Transportmagasinet: Hvad hvis de 3,4 milliarder ikke rækker?

- Så er der som udgangspunkt ikke finansiering nok, og så må man drøfte det spørgsmål. Her har vi fundet et beløb, der sikrer, at man kan bygge en motorvej. Så må man diskutere hops transportministeren, hvilken linieføring man præcis ønsker, slutter finansministeren.

Detaljer om linieføring osv. går i gang nu, oplyser Henrik Dam Kristensen: - Jeg har ikke låst mig fast på hverken det ene eller det andet.

Projektet har været gennem en VVM-undersøgelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08