23948sdkhjf

Fair dom i køre-hviletidssager

- Hvordan sikrer vi, at alle chauffører og vognmænd får en fair behandling, når de havner i retssystemet med køre/hviletidssager?
Sådan lyder det store spørgsmål på konference, "En fair behandling." Konference, der arrangeres af ITD, sætter fokus på hullerne i retsplejen.

Hos vognmænd og chauffører er erfaringen, at juridisk vilkårlighed og stive bødekataloger kan give sig udslag i absurde og groteske kendelser i retssystemet som kæmpebøder og frakendelser af førerbevis.

- Naturligvis skal reglerne respekteres og overholdes, siger ITD’s køre/hviletidsekspert Lars Nielsen.

- Men hvad kræves der af retssystemet for at sikre, at alle sager får en kompetent og nuanceret behandling?

- Politiet kontrollerer årligt omkring 80.000 køretimer ved virksomhedstjek af vognmændenes lagrede køre/hviletidsdata. Hertil kommer kontrol af cirka 2.000 lastbiler årligt ved vejkontroller. I 2011 resulterede det i 6.272 bøder og sigtelser på køre/hviletidsområdet.

ITD: Retssystemet fungerer ikke

Ifølge Lars Nielsen opgiver mange chauffører og vognmænd på forhånd at få prøvet sigtelserne ved retten, fordi retssystemet ikke fungerer.

- Det er almindeligt kendt, at byretterne ikke giver sagerne en reel behandling, men blot stikker kendelser ud i centimetermål efter et fast strafkatalog.

- Den går bare ikke, siger Lars Nielsen med henvisning til den såkaldte Urban-dom, der sidste år blev afsagt ved EU-Domstolen.

Urban-dommen slår fast, at domstolene har pligt til at foretage en individuel vurdering af alle sager for altid at sikre en straf, der står mål med de overtrædelser, der er begået.

Programmet

Ved konferencen "En Fair Behandling" vil der væære følgende program:

• Advokat Hans Chr. Sønderby fremlægger en frisk analyse af Urban-dommens konsekvenser.

• Advokat Ulla Fabricius vil fortælle om praktiske erfaringer fra de danske retssale med køre/hviletidssager.

• ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen og adm. direktør Steen Bundgaard, Danske Busvognmænd, vil komme med branchens perspektiv på spørgsmålet om retspleje.

Der afsluttes med en paneldebat, hvor politikere fra Folketingets retsudvalg og transportudvalg er inviteret.

Tid og sted

Konferencen finder sted i Bojesens Konferencecenter på Axelborg i København 7. februar 2013 kl. 13-16. Deltagelse er gratis.

Tilmelding og mere information på www.itd.dk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079