En dramatisk biljagt i Sverige kulminerede natten til tirsdag, da to formodede benzintyve med politiet i hælene kørte af en bro og sank til bunds i det iskolde vand.
De to personer er tidligt tirsdag morgen fundet druknede inde i bilen.
- Bilen kørte i høj hastighed og meget hasarderet, forklarer Christer Nordström fra politiet i Uppsala om politijagten efter flugtbilen.
AnnonceVed midnatstid stak de af fra en benzinstation i Uppsala uden at have betalt. En politipatrulje fik 20 minutter senere øje på den mistænkelige bil, og så gik jagten over stok og sten.
AnnonceVed broen Hjulstabron, der ligger uden for byen Enköping, kørte de to formodede benzintyve gennem vejbommene, hvorefter bilen gik gennem den tynde is og havnede i det kolde vand.
AnnonceDykkere har fundet bilen, som blev bjærget ved 6-tiden tirsdag morgen. De to omkomne personer sad fastklemt inde i bilen.
/ritzau/TT
Annonce Annonce