Efter at transportministeren har åbnet messen og foretaget den obligatoriske rundgang går han direkte til biddet i et debatprogram, som omfatter transportbranchen, landspolitikerne og - som noget nyt - lokalpolitikere, som kan tænkes at have en mening om for eksempel en kilometerbaseret kørselsafgift. Her har man mulighed for at fortælle, hvad den vil betyde for udkantsområderne.
Danske Speditører deltager i debatten om, hvor branchen befinder sig om 10 år. Bliver vi stillet ringere i Danmark på grund af særregler og afgifter? Ordstyrer for diskussionen bliver Trine Sick, som er et kendt TV-ansigt og en kompetent mødeleder.
- Transportmessen i Herning er primært en lastbil- og materielmesse, men selvfølgelig stiller vi op, når de brancher og politikere, vi samarbejder med til daglig, mødes, siger adm. direktør Martin Aabak, Danske Speditører.
- Selvfølgelig stiller vi op til at diskutere rammevilkår for transport og logistik. Deltagerne i diskussionen repræsenterer alle synspunkter, også nogen, som vi absolut ikke deler. Det bør kunne give en kvalificeret debat om sektorens fremtid."