Trafikkaos her til morgen. Biler der snurrer rundt, køretider på helt op til to timer, på strækninger der normalt klares på mindst det halve.
Vinterdæk ER stadig nødvendige, lyder det fra Rådet for Større Dæksikkerhed.
- Vi anbefaler brugen af vinterdæk, når temperaturen er konstant under syv graders varme, siger dækrådets direktør Volker Nitz.
- Dagen i dag med morgens trafikmeldinger om kaos i Nordsjælland og flere steder på Sydsjælland og i det jyske, viser med al tydelighed, at det stadig er nødvendigt med anvendelse af vinterdæk også i Danmark.
- Derfor endnu engang et opråb til politikerne om, at et lovkrav om brug af vinterdæk i Danmark på alle biltyper, må og skal indføres, så mobiliteten i samfundet opretholdes bedst muligt. Samfundet har ikke råd til at stå stille og opleve store forsinkelser på grund af en smule sne på vejene.