23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Transportmagasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bøde for at holde i tomgang

Når en motor holder i tomgang forurener den mere end, hvis man køre gennem byen. Holder man med motoren tændt i mere end et minut, er det rent faktisk ulovligt.

Københavns Kommune går nu i gang med en målrettet kampagne, hvor der bliver sendt postkort ud til en række synshaller og til Turistførerforeningen, som skal huske både danske og udenlandske chauffører på at slukke motoren. Desuden bliver der trykt information på bagsiden af p-billetter i betalingsområdet i København, så også almindelige bilister bliver gjort opmærksom på det såkaldte tomgangsregulativ.

- Hvis vi skal have en renere luft i byen, så skal chauffører og bilister huske at slukke motoren, så de ikke udleder unødige partikler, når de holder stille, siger Mette Margrethe Elf, chef i Center for Miljø, Københavns Kommune.

- Derfor går vi nu ud med en informationskampagne, som skal huske på, at motoren ikke må køre i tomgang mere end ét minut. Jeg tror ikke på, at man lader bilen stå tændt, fordi de vil forurene eller støje. Jeg tror bare at man glemmer det, siger hun.

- Desuden er det rent faktisk ulovligt at lade motoren stå i tomgang i mere end ét minut i hele Storkøbenhavn. En overtrædelse kan give en bøde på 500 kroner. Sådan har det været i en del år, men det er ikke alle, der kender til tomgangsreglerne og følger dem.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.08|instance-web03