- Efter at have læst udtalelserne fra Jens Peter Jensen, formand for Ribe Amts Vognmandsforening, om at "vognmændene vest for Storebælt er glemt," må vi erklære os helt uenige, lyder det fra Per Rasmussen, formand for Sydøstjyllands Vognmandsforening.
- Vi kan bakke op om DTL Region Midt/Nords udtalelse med følgende ordlyd:
"Vi bakker 100 procent op om hovedbestyrelse og direktion i DTL. Vi føler, at de er meget lydhøre overfor lokalforeningerne, og at der bliver arbejdet seriøst med de emner, vi bringer op på Formandsrådsmøderne."
"Da vi er meget uenige med ITD i deres politiske holdninger, mener vi ikke tiden er kommet til tættere samarbejde med ITD på nuværende tidspunkt," lyder erklæringen.
- Vi er meget uforstående overfor, hvordan medlemmerne i Ribe Amts Vognmandsforening kan bakke op om deres bestyrelses udtalelser og ageren.
De fem vognmandsforeninger i Region SYdDe fem foreninger i DTL Region Syd er
* Fyns Amts Vognmandsforening,
* Sydfyn Vognmandsforening,
* Sønderjyllands Vognmandsforening,
* Sydøstjyllands Vognmandsforening og
* Ribe Amts Vognmandsforening.