Omsætning i koncernen steg i samme periode med 23 procent til 1,8 milliarder krone. Der beskæftiges 453 ansatte. Det er en stigning på 3 procent.
Koncernen forventer i 2012 et resultat på et lavere niveau sammenlignet med 2011. Det skyldes først og fremmest et forventet fald i salget af personbiler i Danmark.
Autohuset Vestergaard koncernen omfatter to hovedforretningsområder:
Autohuset Vestergaard Personvogne Holding: Denne del omfatter salg og service af person- og varebiler samt opbygning af busser og handicapbiler. Dette selskab realiserede et overskud før skat på 28,5 millioner kroner. I 2010 var overskuddet 18,9 millioner kroner.
- Vi er meget tilfredse med udviklingen i dette selskab, fortæller direktør Ryan Rahbæk.
- Årene 2008 og 2009 bød på et samlet underskud før skat på 28 millioner kroner.
Omsætningen steg i 2011 med 25 procent til 1,3 milliarder kroner.
LastvogneAutohuset Vestergaard Lastvogne Holding omfatter salg og service af Volvo lastvogne og busser. Denne del af virksomheden realiserede i 2011 et overskud før skat på 19,9 millioner kroner mod 18 millioner kroner i 2010.
Ledelsen er tilfreds med resultatet, markedsforholdene taget i betragtning.
Omsætningen i divisionen steg i samme periode med 13 procent til 461 millioner kroner.
Svær finansiering- Salget af nye lastvogne i Danmark ligger fortsat på 65-70 procent af et normalt dansk marked, siger Ryan Rahbæk.
- Vi oplever her, at vores kunder fortsat har svært ved, at få finansieret den løbende udskiftning af deres materiel, som følge af tilbageholdenhed i den finansielle sektor.
- Vi tror på, at drift i større enheder er vejen frem også i vores branche. Vi er netop nu ved, at etablere et af Jyllands største og mest moderne lastvognscenter ved Horsens. Her samles koncernens Volvo lastvognsafdelinger i Horsens og Vejle med MAN serviceværkstedet i Horsens.
- Med denne investering er vi godt rustet til fremtiden i lastvognsbranchen, slutter Ryan Rahbæk.