Mindst seks af chaufførerne kørte for danske vognmænd eller speditører. Det fremgår af et svar fra justitsminister Morten Bødskov (S).
Blot en af de 17 chauffører har fået straf for andre forhold. Og politiet har ikke opdaget et eneste tilfælde, hvor selve transporten var ulovlig.
- Det ser ud til, at politiet blot straffer spritkørsel. Men det er oplagt, at man også tjekker, om de er skyld i andre brud på loven. Der er god grund til mistanke om ulovlig godskørsel blandt dem, der kører for danske firmaer, siger Jørgen Aarestrup, der er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe.