23948sdkhjf

Frygter at synsregler vil mistænkeliggøre vognmænd

En mulig ændring af synsloven betyder, at Trafikstyrelsens inspektører vil kunne beslaglægge lastbiler på vognmandens private ejendom. ITD mener, forslaget blot vil tilføre endnu mere unød-vendigt bøvl og bureaukrati.
Trafikstyrelsens forslag til ændring af bilsynsloven vækker undren hos vejtransportens brancheor-ganisation ITD.

De foreslåede ændringer betyder, at inspektører fra Trafikstyrelsen til enhver tid og uden forudgående retskendelse kan gå ind på en vognmands private grund og inspicere et køretøj, op til en måned efter synet og ikke som i dag umiddelbart efter synet.

Hvis inspektørerne finder et defekt køretøj hos vognmanden, vil det kunne indkaldes til fornyet syn, selv om vognmanden er klar over fejlen og har taget køretøjet ud af drift for at få det repareret.

- Forslaget medfører, at en vognmand mistænkeliggøres unødigt, hvis han har et defekt køretøj stående på sin private grund – også selv om han ikke kører i det. Det vil skabe en uoverskuelig retstilstand og tilføre en i forvejen hårdt prøvet branche en masse ekstra bøvl og bureaukrati, siger chefkonsulent Jørn-Henrik Carstens fra ITD. Baggrunden for forslaget er en række politikontroller, der har vist, at antallet af fejl på lastbilerne er for højt. Og selv om der ikke foreligger en entydig statistik over fejlene på de danske lastbiler, er ITD og vognmændene ikke imod en indsats, der kan nedbringe antallet af fejl på lastbilerne. Men det skal foregå i samarbejde med politiet og branchen, og ikke med det udgangspunkt at vognman-den ikke selv kan administrere sikkerheden.

Hos ITD peger man på, at de nuværende regler, hvor køretøjerne indkaldes til et årligt syn, og poli-tiet kontrollerer køretøjerne ved jævnlige vejkontroller, er fornuftige.

- En ekstra indsats for at højne sikkerheden og nedbringe antallet af fejl på lastbilerne kan sagtens gøres inden for de nuværende lovrammer. Færdselsloven giver allerede nu politiet mulighed for at tilrettelægge effektive vejkantkontroller af lastbiler i drift. Og det er jo de køretøjer, som befinder sig ude på vejene, vi skal koncentrere os om og ikke dem, der står ubenyttet hen på vognmandens gårdsplads, siger Jørn-Henrik Carstens.

Der er i forvejen aftalt samarbejde mellem politiet og flere myndigheder, herunder Trafikstyrelsen, om at styrke kontrolindsatsen ude på vejene. ITD peger på, at dette samarbejde, sammen med et øget samarbejde med branchen, er vejen til at højne køretøjernes standard på sigt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062