Selskab vil drive ni færger, som sejler på fem ruter. De fire af ruterne er på Kanalen, mens en rute er i Middelhavet.
Ruterne er:
Dover-Dunkerque.
Dover-Calais.
Portsmouth-Le Havre.
Newhaven-Dieppe.
Marseille-Tunis.
Fransk selskabLD Lines er et fransk selskab og 100 procent ejet af LDA. LD Lines blev etableret i 2003 og driver fire ruter, hvoraf én rute - St. Nazaire-Gijon - ikke vil indgå i samarbejdet med DFDS.
LD Lines vil overføre fire indchartrede skibe og et ejet skib til samarbejdet. DFDS overfører sine tre skibe fra Dover-Dunkerque og de fælles skibe fra Dover-Calais til samarbejdet.
Der kommer i øvrigt et ekstra skib til Dover-Calais den 27. april.
Strategisk samarbejde- Det nye selskab udvider rutenetværket i overensstemmelse med vores strategi, siger Niels Smedegaard, adm.- direktør i DFDS.
- Ved at forene LD Lines og DFDS kapacitet og drift, skaber vi et nyt stærkt selskab, der er godt positioneret til at levere den færgeservice, som vore kunder i det stærkt konkurrenceprægede marked på Kanalen efterspørger.