23948sdkhjf

Bøder stiger for at bryde færdselsloven

Fra den 1. januar 2012 er det blevet markant dyrere at køre for hurtigt, køre uden sele, køre over for rødt, tale i mobiltelefon mm.
For motorkøretøjer (biler, lastbiler, knallert, motorcykler osv.) stiger minimumsbøden fra 500 til 1000 kr. For alle forseelser, der giver klip i kørekortet, stiger bøden til 2000 kr. For alle forseelser, der giver betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet, stiger bøden til 2500 kr.

Fartbøderne afhænger af, hvor hurtigt du har kørt i forhold til hastighedsgrænsen. Generelt stiger fartbøderne med ca. 500 - 1000 kr.

De nye bødetakster gælder for forseelser, der bliver begået 1. januar 2012 eller senere. Hvis du har begået en forseelse før 1. januar 2012, bliver bøden fastsat efter de gamle bødetakster.

Eksempler

Eksempler på nye bødetakster for både personbil og lastbil:

* Benytte håndholdt mobil under kørslen: 1.500 kr.

* Køre uden sele: 1.500 kr.

* Undlade at spænde barn fast: Klip + 2.000 kr.

* Køre over for rødt: Klip + 2.000 kr.

* Køre for tæt: Klip + 2.000 kr.

* Nedslidte dæk, pr. dæk: 1.000 kr.

* 60 km/t i byen, hvor du må køre 50 km/t: 1500 kr.

* 90 km/t på en landevej, hvor man må køre 80 km/t 1.000 kr.

* 120 km/t på en motorvej, hvor du må køre 110 km/t: 1000 kr.

Starter kampagne

den anledning har Rådet for Sikker Trafik sat gang i en informationskampagne, der skal minde trafikanter og chauffører om det nye bødeniveau.

- Det er første gang i mange år, at bødeniveauet stiger. Det sender et klart signal om, at det er vigtigt for sikkerheden, at man kører efter reglerne, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik.

Rådet forventer, at de højere bøder får trafikanterne til at tænke sig ekstra godt om i trafikken, når de ved, at det nu kommer til at gøre ekstra ondt i pengepungen, hvis de bryder færdselsloven.

Beregn din bøde

På Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan man læse, hvad det fra nytår kommer til at koste, hvis man bryder færdselsloven.

Der findes også en såkaldt "bøde-beregner," så man kan finde ud af, hvad det nu koster at bryde færdselsloven.

Se den på www.sikkertrafik.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066