23948sdkhjf

Milliardunderskud i Maersk Line

Maersk Line sejler mod underskud i hele 2012. Højere fragtrater vil ikke skabe sorte tal på bundlinjen.
A.P. Møller-Mærsks containerforretning Maersk Line får i første kvartal underskud på 3,4 milliarder mod et overskud på 2,5 milliarder i samme periode året før.

Maersk Line transporterer godt nok mere fragt, der var tale om en fremgang på 18 procent i forhold til første kvartal sidste år, men fragtraterne er faldet med ni procent.

Maersk Line står for 42 procent af omsætningen i konglomeratet A.P. Møller-Mærsk.

Maersk Line har hævet fragtraterne på ruterne fra Europa til Asien, som er blevet mere end fordoblet, men containerrederiet venter ikke at få vendt de røde tal på bundlinjen til sorte i dette år.

For at kunne holde de højere fragtrater, har rederiet reduceret kapaciteten på ruterne mellem Europa og Asien.

Lavere fragtrater og høje brændstofudgifter var i høj grad med til at trække Maersk Line i røde tal på bundlinjen. Det var især i anden halvdel af 2011, fragtraterne kollapsede og blev stærkt tabsgivende.

Omsætningen i Maersk Line var på 35,8 milliarder kroner mod 32 milliarder i samme periode sidste år.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093