Med virkning fra årsskiftet har TS Hydraulik indgået importaftale med en af Polens største producenter af transportmateriel, Skibicki.
Firmaet holder til nordvest fra hovedstaden Warszawa og har 170 ansatte.
- Importaftalen gælder alle tre nordiske lande, fortæller ingeniør Torben Skovgaard, der er indehaver af firmaet TS Hydraulik.
- Det er især Skibickis kroghejs, som interesserer mig. Jeg sælger selv mine egne wirehejs - Scan Hejset - men nu får jeg også mulighed for at sælge et bredt program af kroghejs. Det giver mig endnu et "våben" i kampen om de nordiske transportkunder.
Derudover har Thomas Skovgaard store forventning til det polske firmas 3-akslede tipkærrer og 3-akslede hejseladskærrer. Han får nu et komplet produktprogram at tilbyde sektoren affaldshåndtering og materialetransport.
- Produkterne skal naturligvis tilpasses de danske vognmænds ønsker og behov. Kvalitetsmæssigt er de fuldt på højde med det, man ser i det øvrige EU, slutter Thomas Skovgaard.