23948sdkhjf

Ministeriet vil ændre bødepraksis

På baggrund af en EU-dom om en ungarsk lastbilchaufførs klage over en uforholdsmæssig høj bøde, finder Justitsministeriet det nu nødvendigt at ændre det danske bødesystem.
Myndighederne ønsker, at bøden fremover skal gradueres efter overtrædelsens karakter - og ikke som i dag, hvor bøderne ikke gradueres.

Justitsministeriet overvejer samtidig, om dommen i Ungarn også skal have konsekvenser for frakendelse af førerretten.

I første omgang er der lagt op til mindre ændringer af systemet, særligt for de bagatelagtige overtrædelser. Derfor vurderer Justitsministeriet, at det ikke bliver nødvendigt at sætte verserende sager i bero.

- Vi forventer, at der kun vil ske en reduktion af bødestørrelserne i forhold til bagatelagtige overtrædelser, men vi vil også arbejde for, at de automatiske "klip" for overtrædelse af kontrolapparatforordningen i størst muligt omfang forsvinder, siger adm. direktør Erik Østergaard fra DTL.

Siden 2005

Det nuværende bødesystem for overtrædelse af "kontrolapparat-forordningen" har nu fungeret siden 2005. Det har været meget udskældt af vognmænd og chauffører, der opfatter systemet som uretfærdigt. Særligt muligheden for at blive frakendt førerretten ved få bagatelagtige overtrædelser har været oplevet som fuldstændig uforståeligt.

- Der er ingen tvivl om, at det dengang var nødvendigt med hårdere sanktioner på området, siger Erik Østergaard.

- Dengang var der alt for mange, som kørte på Anders And-skiver eller lavede numre, uden at der var nogen effektive sanktioner til at stoppe dette. Da systemet trådte i kraft, viste det sig, at det ramte uretfærdigt. Derfor er sanktionssystemet blevet lempet op til flere gange.

- Med EU-dommen står det klart, at der må indføres et mere retfærdigt og gradueret bødesystem. Derfor er det glædeligt, at Justitsministeriet i samarbejde med Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil kommer med et lovforslag, så vi kan få et bødesystem, der skelner mellem alvorlige og mindre overtrædelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078