23948sdkhjf

EU ser på ny tachograf

Europa-parlamentets transportudvalg begyndte i går den 31. maj at se nærmere på forslaget til nye regler for den digitale tachograf.
Forslagene stammer fra EU-Kommissionen og blev fremsat i 2011 i et forsøg på at modernisere tachografen og lovgivningen omkring den.

Ifølge DTL trækker udvalget forslaget i den rigtige retning.

- De har fokus på sikkerhed, bedre kontrol, brugervenlighed og uddannelse af kontrolpersonale, udtaler direktør Søren Hyldstrup Larsen, der både er DTL's EU-chef og direktør i de nordiske vognmandsforeningers nye forening, Nordic Logistics Association (NLA).

- Der er mange problemer forbundet med tachografen, som den fungerer i dag. Alt for ofte er kontrollen ikke af den kvalitet, der kræves. De digitale data, der indsamles af tachografen, bliver slet ikke udnyttet tilstrækkeligt. Tachografen skal også kunne arbejde sammen med ITS- og fleet management-systemer. De skal i højere grad være med til at lette det daglige aarbejde for chaufføren og vognmanden.

- Europa-parlamentet ønsker at trække tachografen videre ind i den teknologiske udvikling. Det finder jeg positivt.

Kun ét kort

Forslaget om integration af førerkort og kørekort har vist sig at være vanskeligt at få støtte til både blandt medlemslandene og i Parlamentet.

- Transportudvalget vedtog et forslag om, at Kommissionen skal kigge videre på sagen og lave en tilbundsgående analyse af muligheder og konsekvenser, siger Søren Hyldstrup.

- Vi er tilfredse med at der bliver set nærmere på mulighederne.

Andre problemer

Der er andre elementer i forslaget, der ikke er acceptable for NLA.

* Blandt andet stilles der store krav til chaufførers adfærd, som det nærmest er umuligt at opfylde.

* Der er stadig forvirring om, hvordan den daglige arbejdsperiode afgrænses.

* Der er krav om, at alle køretøjer skal have en digital fartskriver senest 2020.

Udvalget har nu sendt resultatet af sin afstemning til Europa-parlamentets plenarforsamling, som tager stilling til den inden sommerferien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078