23948sdkhjf

100 pct. fokus på transport og logistik

Det internationale transportsystem NaviTrans får stadig flere kunder i Danmark. Nu styrker den danske forhandler, Adacta A/S, indsatsen for at gøre det kendte system endnu mere kendt.
Selv om NaviTrans er et kendt IT-system i transport- og logistikbranchen må det gerne være endnu mere kendt.

Det mener Gitte Maahr, som er salgschef i Adacta.

NaviTrans er et internationalt IT-system, der er skræddersyet til transportbranchen. Systemet er 100 procent certificeret og anbefalet af Microsoft. Det er udviklet i Belgien. Selv om det er et belgisk system, er det gennem årene blevet tilpasset fuldstændigt danske forhold. Af de mere end 250 virksomheder der bruger NaviTrans, er en stor del transport- og logistikvirksomheder fra Danmark.

- Vi har forhandlet NaviTrans i over 10 år, fortæller Gitte Maahr.

- Systemet giver brugerne et hurtigt overblik over alle arbejdsprocesser i en transport- og logistikvirksomhed.

Alt i en løsning

NaviTrans er en samlet løsning, som er udviklet i systemet Microsoft Dynamics NAV. Det betyder, at alle led i transport- og logistikvirksomheden kan håndteres fra ét og samme system, lige fra ledelsesrapportering og økonomi til salg og disponering og løn

Systemet kan bl.a. håndterer følgende:

Ÿ Distribution og spedition

Ÿ Full load, stykgods, container og specialtransport

Ÿ Disponering

Ÿ Lagerhotel

Ÿ Brændstofstyring og forsikring

Ÿ Tilbud og kontrakter

Ÿ Priser og fakturering

Ÿ Værksted og reservedele

Ÿ Omkostninger og indtjening

Ÿ Ordre og chartek regnskab

Moduler efter behov

En af fordelene ved systemet er, at det kan tilpasses efter ens behov - uanset om man er en stor eller lille virksomhed eller om man vil bruge mange eller få funktioner.

- Vi har kunder af alle størrelser, forklarer Gitte Maahr.

- Vores mindste kunde har to brugere, mens der er 120 brugere af systemet hos vores største kunde. Man kan koble de forskellige moduler til, efterhånden som man får brug for dem.

Også til de små

- Den lille vognmand kan starte med et faktureringsmodul og mulighed for elektroniske betalinger, og så senere tilkøbe NaviTrans-systemet, hvis der bliver brug for det.

- På den måde er det også vores mission at hjælpe de helt små virksomheder i branchen. Det er jo vigtigt for dem, at de har styr på det. Vi har blandt andet lavet et afregningssystem, så Danske Fragtmænd kan afregne den enkelte fragtmænds forsendelser i fællessystemet. Systemet kan blandt andet fortælle om de tomme kilometre og hvordan de kan udnytte deres biler på den bedste måde.

Fordi NaviTrans bygger på Microsoft Dynamics NAV løsningen, kan stort set alle tredjepartsprodukter integreres. Det gælder flådestyringssystemer, on-board computere, Ipad, SmartPhone mv.

- Vores system kan tale med stort set alt, siger Gitte Maahr.

Adacta har 14 udviklere og konsulenter ansat i firmaet. De er alle uddannet inden for IT og økonomistyring. Desuden har alle erfaring fra ledende stillinger i transport- og logistikbranchen.

- Det er med til at give os et vigtigt branchekendskab, så vi kan tale med kunderne om netop deres specifikke forhold.

Mange sprog

- Her i huset taler vi desuden dansk, engelsk, fransk, portugisisk, litauisk og russisk. Det kan jo være en fordel, hvis kunden har afdelinger i andre lande.

Samtidig har Adacta et tæt kontakt til den belgiske virksomhed Young & Partners, som har udviklet NaviTrans. Her sidder der 50 udviklere, som vi kan trække på i Danmark.

- Vi har god erfaring med, at de tilpasser løsningerne. Adacta sørger konstant for at løsningen er tilpasset og overholder danske forhold. Hele organisationen har 100 procent fokus på transport og logistik, siger Gitte Maahr, som også nævner, at Adacta har kontorer i Roskilde og Århus, samt datterselskab i Vilnius i Litauen.

Work shop

Når Adacta arbejder med nye kunder, indledes samarbejdet altid med en workshop. Her ser vi nærmere på kundens arbejdsprocesser og arbejdsmetoder.

- Nogle IT-firmaer kalder det for en behovsanalyse; men vi kalder det for en workshop, fordi kunderne er meget involveret i processen, fortæller Gitte Maahr.

- Workshoppen varer typisk i to-tre dage alt efter virksomhedens størrelse og behov og munder ud i en drejebog, der beskriver det arbejde, som skal til for at NaviTrans og Microsoft Dynamics NAV kan fungere optimalt. Drejebogen sikrer også, at vi kommer rundt om alle de emner, der er relevante for virksomheden.

- Det er ligesom en arkitekttegning. Det er vigtigt at man har en tegning af hele huset, og er enige, inden man går i gang.

- Med til denne grundtegning hører også input fra de forskellige medarbejdergrupper. Det er vigtigt, at de kommer til orde også. Det bør ikke kun være direktørerne, som tager beslutningerne, men en gensidig dialog med medarbejderne, der skaber rammen om det nye system.

Endelig bruges workshoppen også til at ryste medarbejderne sammen, så der er dannet et godt grundlag for et konstruktivt samarbejde, der jo gerne skal vare i mange år ud i fremtiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078