23948sdkhjf

Nu skal FleetBoard rulles ud i Danmark

Europas mest udbredte flådestyringssystem skal fastholde danske vognmænd i de gode vaner og sikre øget lønsomhed i et presset marked.
Hos Mercedes-Benz i Danmark har man store forventninger til FleetBoard. Ikke alene er det et af verdens mest udbredte flådestyringssystemer til lastbiler; men udbredelsen vil tage fart her i 2012, fordi FleetBoard bliver sat ind i alle nye Actros-modeller som standard - også herhjemme.

De første fire måneder får vognmændene lov til at bruge hele systemet og alle moduler gratis. Senere skal der tages stilling til, hvilke moduler og services, der skal abonneres på.

Systemet består af en lille computer på størrelse med tachografen. Den sidder i førerhuset og er tilsluttet bilens CanBus-system. Via Internettet er der forbindelse til vognmandens kontor. 00

- Et flådestyringssystem er et planlægningsværktøj, fortæller Mikael Voigt, som er salgschef for FleetBoard Denmark, et selskab i Daimler gruppen.

- Man kan få fuldt overblik over tre typer af informationer: Bilens tilstand, chaufførens kørselsadfærd og data fra fartskriveren (tachografen).

Systemet holder for eksempel øje med bilens vedligeholdelsesdata og fejlmeldinger. Den holder øje med, hvor slidte bremseklodserne er, og om olie- og kølevæskeniveauet er i orden og mange andre lignende informationer.

- Vognmandens flådeansvarlige kan se alle disse data og planlægge serviceterminerne. Hvis værkstedet får lov, kan de også se, hvad der skal laves, og hvilke dele de skal sørge for at have hjemme til den aftalte termin. I princippet kan vognmanden og værkstedet se lige som meget om fejlkoder på en Mercedes lastbil som hvis den blev koblet til en diagnose tester på værkstedet. fortæller Mikael Voigt.

Kørselsadfærd

- Med kørselshistorikken og kørestilsanalysen ses præcis hvor bilen har været, hvor meget den har forbrugt på en given tur, og hvor længe den har holdt stille. Man får et overblik over chaufførens kørselsadfærd, og hvor effektivt bilen har kørt.

Der måles for eksempel dieselforbrug, tomgang, hastighed og andelen over 85 km/t. Systemet bedømmer den måde, chaufføren bruger bremser, gear og speeder på. Hvis der er for høje omdrejninger, bruges der for meget brændstof.

- De fleste chauffører ved godt, hvad der skal til for at køre effektivt og med færreste fejl - men det er bare svært at holde stilen hele tiden. Med FleetBoard kan chaufføren fastholde sine gode vaner og økonomiske kørestil, fordi hans kørsel hele tiden evalueres.

Informationerne kan også bruges til at udskrive statistikker og kørselsanalyser.

- Når en vognmand har købt systemet, leverer vi det og lader chaufføren køre, som han plejer i en måned. Herefter kommer vi ud og giver en chaufførbriefing om systemet og baggrunden for den enkeltes bedømmelse. Vi kommer også med forslag til ændringer i kørselsadfærd.

Bagefter vil chaufføren og vognmanden typisk kunne se en brændstofbesparelse på minimum 6 procent. Det svarer som regel til 2 liter brændstof pr. 100 km.

Motivationen

Det er vigtigt, at vognmanden har nogle incentive-programmer, så han kan motivere chaufførerne til at bruge systemet og yde sit bedste.

Nogle vognmændene giver chaufføren en del af den besparelse, han kan realisere. Den besparelse, som vognmanden opnår, kommer direkte ind på bundlinien. Den er med til at sikre, at han er konkurrencedygtig i forhold til udenlandske vognmænd, der har en anden omkostningsstruktur.

Der er i dag omkring 80.000 lastbiler, der kører med FleetBoard i verden. Den engelske supermarkedskæde Tesco har omkring 1.900 biler udstyret med FleetBoard. De er benhårde i deres brug af systemet og holder hele tiden chaufførerne op på deres præstationer. Efter kun ni måneder var investeringen betalt via de besparelser, de opnåede.

- Det gælder om at fastholde chaufførerne i deres gode vaner, siger Mikael Voigt.

- Hold øje med brændstofforbruget for eksempel gennem reduktion af tomgang og kørsel over 85 km/t. Minimér tiden på værkstedet. Spar tid på tachograf-download.

- FleetBoard kan også installeres i alle andre lastbilmærker. Det behøver ikke være en Mercedes-lastbil. Vi FleetBoard har allerede i dag flest kunder med blandede flåder, og jeg er overbevist om, at vi også i Danmark får flere af slagsen de kommende måneder, slutter Mikael Voigt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096